Terrakotta: Forskelle mellem versioner

'''Terrakotta''' ([[italiensk (sprog)|italiensk]]: brændt jord) er uglaserede [[keramik|lervarer]] af finslæmmet masse, brændt ved en lav temperatur. Allerede 5—600 før Kristusf.Kr. udførte man i [[Grækenland]] større og mindre vaser med sorte figurer på gullig eller rødlig grund;, men senere omvendt på sort grund. Dog findes også fra samme tid vaser med hvid grund, dennesom blev fremkomskabt ved en begitning af [[pibeler]], dekorerede med figurer og [[Ornament|ornamentik]] i forskellige farver. Det 5. århundrede f.Kr. regnes for den græske vasekunsts kulmination. Foruden vaser, skåle og en mængde forskellige brugsgenstande har man fundet en del statuetter[[statuette]]r, mere eller mindre dekorerede med farve, der stammer hovedsagelig stammer fra [[Tanagra]] og [[Myrina]], hvorefter de har deres navn. Terrakotta anvendtes også i Grækenland til figurlige[[relief|skulpturelle]], arkitektoniske prydelser på [[tempel|templerne]]. Fra den første romerske kejsertid er fundet en mængde terrakotta, særlig lamper. Omkring Kristi fødsel udførtes i Arretino (Arezzo) en del skåle af en sjælden kunstnerisk ynde. I renæssancens[[renæssance]]ns tid anvendtes terrakotta meget som arkitektoniske prydelser, særlig i Norditaliens byer: [[Bologna]], [[Pistoia]] med flere. På grund af det skøre materiale er terrakotta ikke meget søgtefterspurgt nu, men det fabrikeres dog stadigtstadig. Her i landet ervar det mest i efterligningenefterligning af de klassiske forbilleder, [[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsens]] og [[Herman Wilhelm Bissen|Bissens]] figurer. Afat denman brugte terracotta. I helt moderne kunst syneshar terrakotta endnufået aten værevis såopblomstring temmelig(se uberørtbilledet).