Livsstrategi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sten (diskussion | bidrag) m iw:en rettet |
Sten (diskussion | bidrag) Beskrivelsen af de tre strategier er udvidet; billede indsat |
||
Linje 1:
[[Fil:Bog-habitat.jpg|thumb|280px|Et voksested, præget af planter med S-strategi: Forrest [[Lyse-Siv]] (''Juncus effusus'') og bagved ses [[Mose-Bølle]] (''Vaccinium uliginosum''), [[Almindelig Fjerbregne]] (''Athyrium filix-femina'') og [[Dun-Birk]] (''Betula pubescens''). [[Tversted Plantage]].]]
Teorien om planters '''livsstrategier''' er grundlagt af den engelske [[økologi|økolog]] [[John Philip Grime]] i 1979<ref>J.P. Grime: ''Plant Strategies and Vegetation Processes'', 1979 ISBN 978-0471996927</ref> Den kaldes også for '''C-S-R Trekantteorien''', og den går ud på, at hver af plantearterne er tilpasset en bestemt, samlet påvirkning fra tre faktorer: konkurrence (C), stresstolerance (S) og ruderale betingelser (R). [[John Philip Grime]] udviklede i 1974 et nyt system til beskrivelse og klassificering af planters '''livsstrategier'''. Teorien bygger med andre ord på den grundtanke, at ethvert voksested kan beskrives i forhold til de tre målepunkter: [[Konkurrencesamfund (økologi)|Konkurrencesamfund]], [[Stresssamfund (økologi)|Stresssamfund]] og [[Ruderat|Ruderalsamfund]].
==Konkurrencestrategi==
Planter siges at satse på konkurrence, når de trives på steder med ringe grad af stress og forstyrrelse, men høj intensitet i den indbyrdes [[Konkurrence (biologi)|biologiske konkurrence]]. Disse arter kan udkonkurere andre planter ved at være bedst til at udnytte de tilgængelige ressourcer. Konkurrencestrategien bygger på en kombination af gunstige egenskaber, heriblandt en hurtig tilvækst, en høj produktivitet (hastigt øget [[biomasse]] og en stor evne til at tilpasse sit ydre til de givne forhold ([[fænotypisk formbarhed]]). Det sidstnævnte træk gør det muligt for disse planter at kunne ændre både i deres fremtræden og i deres omfordeling af energi og stof til de dele, som har størst behov i løbet af [[vækstperiode]]n.
==Stresstålsomhed==
De stresstålsomme planter lever på steder med en høj grad af stress, men en lav grad af forstyrrelse. Arter med denne strategi har almindeligvis en langsom tilvækst, blade med lang holdbarhed, effektiv tilbageholdelse af næringsstoffer, men lav grad af fænotypisk formbarhed. De stresstålsomme arter besvarer miljøstress ved [[fysiologi]]sk variation. Disse arter findes ofte i stressende omgivelser som f.eks. kulde- eller tørkeprægede levesteder, dyb skygge, næringsfattig jord eller meget lave [[pH]]-værdier.
==Ruderaladfærd==
[[Ruderat]]planter er arter, som udnytter situationer, hvor der er en høj grad af forstyrrelse, men lavt stressniveau. Disse planter er hurtigtvoksende, de gør deres livsforløb færdigt på kort tid, og de producerer ofte store mængder frø. Arter med denne strategi findes ofte som [[pionerplante]]r på steder, som er blevet forstyrret for kort tid siden, og de er ofte [[enårige urter]]. Det er påfaldende, at langt de fleste af vore [[ukrudt]]sarter hører hjemme blandt R-strategerne. De har arvet en evne til at overleve og formere sig i et uroligt og truet miljø. Landbrugets strategi er netop at forstyrre [[Succession (økologi)|successionen]] hvert eneste år for at kunne skabe [[niche (økologi)|nicher]], der passer til de enårige afgrøder. Men nicherne passer altså også til de enårige og flerårige ukrudtsplanter, jordbundens pionerer.▼
== Oversigt ==
I det følgende ses dels de væsentligste udfordringer, som nicherne byder planterne, og dels deres modsvarende strategier for artens overlevelse:
Line 12 ⟶ 23:
| Ruderatsamfund:<br>Ustabilt og ressourcerigt || Destruktion || Hurtig formering || Ruderaladfærd (R-startegi) || [[Almindelig Fuglegræs]] (''Stellaria media'')
|}
▲Det er påfaldende, at langt de fleste af vore [[ukrudt]]sarter hører hjemme blandt R-strategerne. De har arvet en evne til at overleve og formere sig i et uroligt og truet miljø. Landbrugets strategi er netop at forstyrre [[Succession (økologi)|successionen]] hvert eneste år for at kunne skabe [[niche (økologi)|nicher]], der passer til de enårige afgrøder. Men nicherne passer altså også til de enårige og flerårige ukrudtsplanter, jordbundens pionerer.
==Litteratur==
* John Philip Grime, J. G. Hodgson og R. Hunt: ''Comparative Plant Ecology: A Functional Approach to Common British Species'', 1989 ISBN 978-0-412-74170-8
----
;Note
{{Reflist}}
[[Kategori:Botanik]]
| |||