Versionen fra 30. sep. 2005, 02:18 redigér Heelgrasper (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 15.064 edits ny fra DBL - suppleret lidt fra Nordisk Familjebok		Versionen fra 30. sep. 2005, 08:24 redigér fjern redigering 217.73.177.12 (diskussion) typos Gå til næste forskel →
Linje 3: Rubin blev født i [[København]] som søn af [[boghandler]] [[David Rubin]] ([[1807]]–[[1871]]) og Caroline, født Cohen ([[1811]]–[[1887]]). Han blev i [[1871]] [[student]] fra [[Mariboes Skole]], hvor han indledt et livslangt venskab med [[Kristian Erslev]], den senere [[professor]] i [[historie]]. På [[Københavns Universitet]] kastede han sig over [[nationaløkonomi]]. Han tog i sommeren [[1874]] [[statsvidenskab]]elig [[eksamen]] og indleverede samme år en besvarelse af universitetets statsvidenskabelige [[prisopgave]], for hvilken han fik et "særdeles hæderligt" [[accessit]]. Det følgende år fik han ansættelse under [[Københavns Magistrat]] som [[sekretær]] ved et udvalg og fik samtidig det hverv at foretage indledende arbejder til en kommunal [[statistik]] for hovedstaden, og der udkom nu under hans ledelse fra [[1876]] en række statistiske arbejder. I [[1883]] oprettedes et egentligt statistisk kontor, hvis første chef han var, indtil han i september [[1895]] udnævntes til chef for [[Statens Statistiske Bureau]]. Efter dettes omorganisation ved lov af [[16. december]] [[1895]] udnævntes han til direktør for bureauet fra [[1. januar]] [[1896]]. [[1902]] blev han generaldirektør for skattevæsenet og [[1914]] direktør for Danmarks Nationalbank. Allerede tidligt begyndte Rubin at udfolde en omfattende og flersidig litterær virksomhed. Ikke mindst gik hans interesse i retning af historisk-statistisk forskning, som fx fik udslag i studier over Københavns befolkningshistorie og i hans fremstilling af [[fattigvæsen]]ets historie, hvilket sidste ~~Arbejde~~arbejde udkom i 1879 som et led i ''[[Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik]]''. Han blev en flittig bidragyder til forskellige [[tidsskrift]]er, således til ''[[Nationaløkonomisk Tidsskrift]]'' og ''[[Historisk ~~Tidsskriit~~Tidsskrift]]'', foruden at han jævnlig tog ordet i dagspressen. Under denne litterære produktion gjorde han sig gældende ved sit livlige sprog, sin klare fremstilling og sin ualmindelige slagfærdighed, der også mærkedes ved mundtlige diskussioner om dagens socialpolitiske spørgsmål ved Nationaløkonomisk Forenings møder såvel som ved andre forhandlinger. I [[1886]] og [[1890]] udgav han under samarbejde med professor [[Harald Westergaard]] to socialstatistiske arbejder: en undersøgelse om landbefolkningens dødelighed, ''Landbefolkningens Dødelighed i Fyens Stift : et Bidrag til en Dødelighedsstatistik for Kongeriget Danmark'', og en ægteskabsstatistik, ''Ægteskabsstatistik, paa Grundlag af den sociale Lagdeling : Efter Folketællinger og Kirkebøger i Danmark'', af hvilke den sidste samtidig udkom på [[tysk (sprog)\|tysk]]. En anledning til at koncentrere sine historisk-statistiske studier fik Rubin ved en opfordring fra komiteen til bedømmelse af en prisopgave til minde om [[L.N. Hvidt]], omhandlende Københavns udviklingshistorie i tiden [[1807]]–[[1857]]. To Gange var der indkommet besvarelse af denne prisopgave, uden at komiteen så sig i stand til at tilkende forfatterne præmie. Komiteen henvendte sig da til Rubin med en opfordring til at tage fat på denne opgave. Under flittige arkivstudier nåede han i [[1892]] så vidt, at han kunne offentliggøre et 1. bind: ''[[1807]]–[[1814\|14]]. Studier over Kjøbenhavns og Danmarks Historie'', hvortil i [[1895]] ''[[Frederik 6.\|Frederik VI's]] Tid. Fra Kielerfreden til Kongens Død. Økonomiske og historiske Studier'' sluttede sig.

Marcus Rubin (nationalbankdirektør): Forskelle mellem versioner