P.G. Bang: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 5:
Han blev [[1813]] student fra [[Frederiksborg Skole]], tog juridisk embedseksamen [[1816]] og erhvervede [[doktorgrad]]en [[1820]]. Bang kom tidlig ind på den juridiske embedsbane og havde allerede beklædt forskellige stillinger, da han, efter en studierejse på halvtredie år, [[1826]] blev [[assessor]] i [[Overretten]] og [[1830]] ekstraordinær professor i romerret ved Københavns Universitet. [[1834]] blev han ordentlig professor og 2 år senere universitetets [[kvæstor]] og medlem af Nationalbankens direktion. Disse stillinger opgav han dog 1845, da han udnævntes til deputeret i [[Rentekammeret]] og dermed indtrådte i den overordnede administration.
Alene denne lange række af forskelligartede stillinger, som Bang alle udfyldte med megen dygtighed, viser, hvilken betydelig arbejdsevne han sad inde med. Som juridisk videnskabsmand har han efterladt sig et godt navn, og navnlig var hans lærebog i romerretten et særdeles fortjenstfuldt arbejde. Sammen med I.E. Larsen udarbejdede han den første systematiske fremstilling af den danske proces og holdt forelæsninger over de mest forskelligartede emner af dansk ret. Dog var han sikkert i langt højere grad på sin rette hylde som administrator end som videnskabsmand. Hans utrættelige flid, store interesse for detaljen og ualmindelig praktiske blik kom ham her i høj grad til gode. Især interesserede han sig for godsadministration og landboforhold i det hele, ligesom han sikkert var sin tids ypperste kender af dansk landboret. At en mand med Bangs kundskaber og anlæg snart måtte finde anvendelse i tidens vågnende politiske liv, var en selvfølge. Han var da også med en kort afbrydelse medlem af [[Rådgivende
== Minister ==
|