Ingeborg af Danmark (13. århundrede): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Ændrer Kategori:Død i 1287
Om baggrunden for hendes ægteskab.
Linje 1:
'''Ingeborg af Danmark''' (ca. [[1244]] - [[26. marts]] [[1287]]) var datter af den danske konge [[Erik 4. Plovpenning]] ([[1216]] - [[1250]]) og hans dronning [[Jutta af [[Sachsen]]. Hun blev gift[[14. i Bergen medseptember]] [[Magnus Lagabøter1261]] dengift i [[14. septemberBergen]] med [[1261Magnus Lagabøter]], der var konge af [[Norge]] fra [[1263]] til [[1280]]. Sammen fik de sønnerne [[Erik Præstehader|Erik]] og [[Håkon 5. Magnusson|Håkon]], som begge blev konger af Norge.
 
==Opvækst==
Ingeborg var en af de fire "plovpenningdøtre". Ældst var Sofia, der blev gift med [[Valdemar Birgersson af Sverige]], og dermed dronning af [[Sverige]]. Så kom Ingeborg selv, derefter Jutta (født [[1246]]) og Agnes (født [[1249]]). Erik Plovpenning stiftede i [[1263]] Sankt Agnes-klosteret i [[Roskilde]], og indsatte den da fjortenårige Agnes som priorinde. <ref>http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Sankt_Joergensbjerg_kirke/sankt_joergensbjerg_kirke.htm</ref>
 
Det var et led i hendes svigerfars, [[Håkon 4. Håkonsson]]s anti-danske politik, at få [[Halland]] tilbage fra [[Danmark]]. Håkon ledte derfor efter en dansk prinsesse som ægtefælle til sin sidste genlevende søn, Magnus. Ingeborg egnede sig udmærket, da hun var arveberettiget til en række store godser spredt omkring i Danmark, i tillæg til [[Rold]] i [[Himmerland]] og byen [[Skanderup]]. Kontrol over denne arv ville give den norske kongefamilie et solid fodfæste på dansk jord. <ref>Tore Skeie: ''Alv Erlingsson'' (s. 81-2), forlaget Spartacus, Oslo 2009, ISBN 978-82-430-0478-8</ref>
 
==Henvisninger==
<References />
 
{{kongestub}}