Moritz Goldschmidt: Forskelle mellem versioner

▲sin for øvrigt yderst tarvelige skoleundervisning i [[Næstved]], da faderen flyttede til denne by. Han røbede tidlig mekanisk talent, der gav sig praktisk udslag ved en ivrig forfærdigelse af maller, hægter og andet nålemagerarbejde, og efter et ophold i udlandet fik han i en ung alder en lille fabrik for nålemager- og [[possement]]magerarbejder i [[Pinneberg]], til dels med maskiner konstruerede af ham selv. [[Treårskrigen|Begivenhederne i 1848]] gjorde hans stilling her uholdbar, og han flyttede nu til [[Horsens]], hvor han i små forhold fortsatte den i Pinneberg begyndte forretning. Da [[Horsens Statsfængsel|Horsens Tugthus]] i [[1853]] trådte i virksomhed, forstod han imidlertid straks at drage nytte af dets arbejdskraft, men den beskedne forretning svang sig dog først ret op, da fængslet i [[1860]] ophørte med selv at være arbejdsgiver for sine fanger. Ved et lån fra [[statskassen]] blev Goldschmidt sat i stand til direkte at sysselsætte tugthusets fanger, væsentlig med [[vævning]], og samtidig associerede han sig med den senere [[konsul]] [[August Crome]], der overtog den merkantile del af forretningen og dengang stod som bestyrer af den Bønnelykkeske Tobaksfabrik i Horsens. Den nu jævnt voksende virksomhed fik snart en stor fabrik med frie arbejdere og blev i [[1874]] omdannet til et [[aktieselskab]], Crome & Goldschmidts Fabrikker, med en kapital på 800.000 kr., der i [[1881]] fordobledes. Samme år overtog selskabet [[Ribe textile Fabrikker]]. Goldschmidt, der til sin død, 11. maj 1888, var selskabets direktør, blev ved firmaet Crome & Goldschmidts jubilæum [[1885]] udnævnt til [[justitsråd]]. [[3. maj]] [[1866]] ægtede han Jenny Jacoby (f. 30. marts 1839), datter af købmand Jacoby i [[Aalborg]].