Regnar Westenholz: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 6:
Samtidig var Westenholz manden, der bragte [[gas]]sen til Danmark. I 1852 grundlagde han ved hjælp af engelsk kapital, udstyr og kul The Odense Gas Company. Selskabet byggede [[gasværk]]et i [[Odense]] i 1853, som blev den første danske by med gaslygter. Samme år fik Westenholtz tilført kapital, og selskabet blev omdannet til [[Det danske Gaskompagni]]. Dette private selskab kom til at etablere og drive gasværker i mange større danske byer.
 
I det politiske liv tog han gentagne gange del, men altid kun i korte tidsrum, vistnok til dels på grund af sit svage helbred. Han valgtes februar [[1853]] til [[Folketinget]] for [[Skagenskredsen]] og stemte for arvefølgeloven, men søgte ikke genvalg i maj. Derimod lod han sig i december 1854 som modstander af [[ministeriet Ørsted]] vælge i [[Nibekredsen]] og genvælge i juni næste år; han stemte imod [[Fællesforfatningen]] og nedlagde derefter sit valgbrev. [[1856]] valgtes han for Nørrejylland til [[Rigsrådet]], men sad her kun indtil december [[1857]] og spillede ingen særlig rolle. December [[1859]] blev han finansminister i [[C.E. Rotwitt]]s 3 måneders [[Ministeriet Rotwitt|ministerium]] og bragte straks [[den jyske længdebane]] i forslag; det lykkedes vel ikke at føre loven igennem, men den gav dog stødet til det senere baneanlæg i Jylland. Til sidst valgtes han i maj 1865 til Rigsrådets [[Folketing]] i Skanderborg Amts 3. Kreds, valgt ved lodtrækning; han stemte for den gennemsete [[Grundlov]], men havde ønsket et mere konservativt [[Landstinget|Landsting]], og opgav straks derefter sit sæde. Han havde [[1852]] fået [[etatsråd]]s titel. Han døde 12. april 1866.
 
Westenholz havde 1850 ægtet Ingeborg Qwist, datter af [[proprietær]] C. Qwist i [[Aalborg]], men blev november året efter enkemand og ægtede [[7. september]] 1853 Mary Lucinde Hansen (f. 25. juli 1832), datter af [[grosserer]] [[A.N. Hansen]], senere ejerinde af [[Folehavegård]]. [[Mary Westenholz]] var hans datter.
Linje 13:
* Barfod, ''Rigsdagskalenderen''.
* ''[[Fædrelandet (avis)|Fædrelandet]]'', 13. april 1866.
* ''[[Dagbladet (1851)|Dagbladet]]'' 14. april 1866.
* ''[[Illustreret Tidende]]'', 6. maj 1866.