[[Fil:Skt. Hans bål+heks.jpg|thumb|Dansk Sankthans-bål med den traditionsrige heks på bålet]]
Højtiden '''sankthans''' eller '''Sankt Hans''' er det fordanskede helgennavn for den hellige [[Johannes Døberen]], der angiveligt er født den 24. juni. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så '''sankthansaften''' fejres den [[23. juni]], ligesom [[juleaften]] fejres dagen før [[Jul]]edag.
Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som [[England]], [[Irland]], [[Tyskland]], [[Polen]], [[Rusland]] og [[Frankrig]]. Dagen fejres mest i de [[Norden|nordiske]] og [[Baltikum|baltiske]] lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk oplevelse.
== Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften ==
Sankthans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af [[midsommer]]ens [[fest]]er i [[Norden]] med [[spil (musik)|spil]], [[dans]] og [[drik]]ke.
Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter - både onde og gode. Alle [[urt]]er og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved Skt. Hans og sluttede på [[Frue Dag]], 2. juli. Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på [[Lolland-Falster]] flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.
Flere kan dokumentere, at naturen besidder en særlig kraft på denne tid af året.{{kilde mangler|dato=Uge 9, 2010}}
På bålet er der traditionelt placeret en figur, der ligner en [[heks]]. Heksene flyver ifølge overleveringen til [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]] sankthansaften og -nat. Både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske [[håndværk]]ere, der i 1860'erne besøgte [[Kalundborg]]. Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i [[dansk historie]], men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selv om de bønder, der afbrændte bål på denne aften, troede på hekse. Formålet med bålet var at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.<ref>[http://www.btinternet.com/~tony.singleton/frazer/gb06205.htm Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref>
== Sankthansaften i dag ==
Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange [[forening]]er afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle ''[[Midsommervisen]]''. Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt i lokalområdet.
Midsommervisen af [[Holger Drachmann]] stammer fra syngespillet "Der var engang". [[Shu-bi-dua]] udgav i [[1980]] sangen på en mere rytmisk, men knap så højtidelig melodi, som var meget populær de første år, men i dag er mange gået tilbage til [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müllers]] musik til Drachmanns ord.
Der er mange [[vejrvarsel|vejrvarsler]] knyttet til dagen. For eksempel:
* "Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter."
* "Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser [[hasselnød]]derne."
* [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/ historie-online.dk: Sankt Hans og historien bag skikken. Bla. om sankthansbål, blus, helligkilder, Sankt Hansko og Midsommertræ]
* [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/folkeheks.htm/ historie-online.dk: Hekse og folkelig heksetro]
* [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/anne.htm/ historie-online.dk: Danmarks sidste heks, Anne Palles]
* [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/cristenze.htm/ historie-online.dk: Danmarks eneste adelige hekst, Christenze Kruckow]
