Anabaptisme: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Jakob Huter.jpg|thumb|[[Jakob Hutter]] var én af døberbevægelsens grundlæggere.]]

[[Fil:ThomasMenno MuentzerSimonsz.jpggif|thumb|[[ThomasMenno MüntzerSimons]] var hovedperson inden for den radikale reformation.]]

Selvom den almindelige holdning er, at anabaptismen, i hvert fald af navn, opstod med de radikale reformatorer i det 16. århundrede, kan visse personer og grupper med rette opfattes som bevægelsens teologiske forgængere. Petr Chelčický, der var en [[Bøhmen|bøhmisk]] reformator i det 15. århundrede, underviste i meget af det centrale i den anabaptistiske [[teologi]]. Andre middelalderlige forgængere omfatter f.eks. [[Jan Hus|hussitterne]], de hollandskenederlandske sakramentister og visse former for [[monasticisme]]. [[Valdensere|Valdenserne]] repræsenterer også en tro, der minder om anabaptismen.

En række forskere har mentmener, at anabaptismen som bevægelse udløb fra [[De Schweiziske Brødre]] med bl.a. [[Conrad Grebel]], [[Felix Manz]] og [[Georg Blaurock]] i spidsen. Et gammelt synspunkt blandt mennonitiske historikere er, at anabaptismen havde sin oprindelse i Zürich, og at [[De Schweiziske Brødre]]s anabaptisme spredte sig til det sydlige [[Tyskland]], [[Østrig]] og langs [[Rhinen]] til [[Nederlandene]] og det nordlige Tyskland, og dér udviklede sig til de forskellige grene. Teorien om monogenese afviser normalt, at oprørerne fra [[Münster]] og andre radikale skulle være ægte anabaptister. Ifølge dette synspunkt dateres anabaptismens oprindelse til 21. januar 1525, da Conrad Grebel døbte Georg Blaurock og Blaurock døbte andre tilhængere. Men i sidste del af det 20. århundrede har andre forskere peget på 24. februar 1527 som den rigtige dato for anabaptismens fødsel, hvilket stemmer overens med teorien om polygenese.

Historikerne James M. Stayer, Werner O. Packull og Klaus Deppermann betvivler i deres artikel fra 1975, ''From Monogenesis to Polygenesis'', at anabaptismen skulle have ét enkelt udgangspunkt. Ifølge artiklens forfattere var anabaptismen i det sydlige Tyskland og i Østrig en udvandet form for [[tysk mysticisme]]. Anabaptismen i [[Schweiz]] opstod fra den reformerte [[kongregationalisme]], og den hollandskenederlandske form for anabaptisme skyldtes social uro og den anabaptistiske profet [[Melchior Hoffman]]s [[Apokalyptik|apokalyptiske]] syner. Den sydtyske anabaptist [[Pilgram Marpeck]]s ''Vermanung'' fra 1542 var kraftigt påvirket af Münster-teologen [[Bernhard Rothmann]]s ''Bekenntnisse'' fra 1533. Hutteritterne anvendte Hoffmanns kommentar til [[Johannes' Åbenbaring]] kort efter, at han havde skrevet den. [[David Joris]], der var en af Hoffmans elever, var den mest indflydelsesrige leder i Holland før 1540. Andre, bl.a. Grete Meceseffy og Walter Klaassen, har desuden påvist forbindelser mellem Thomas Müntzer og [[Hans Hut]], ligesom bl.a. Gottfried Seebaß og Werner Packul peger på Müntzers rolle i dannelsen af anabaptismen i Sydtyskland og hans forbindelse til teologen [[Hans Denck]]. Teologen [[Andreas Karlstadt]] påvirkede på visse områder anabaptismen, bl.a. via sine synspunkter omkring [[Bibelen]], kirkedoktriner og [[dåb]].

I Zürich var det [[UlrichFelix ZwingliManz]], Felix[[Konrad ManzGrebel]] og Conrad[[Georg GrebelBlaurock]], der stod i spidsen for anabaptisternes radikale reformation. De gjorde oprør mod den [[romerskkatolske kirke]] og begyndte at gendøbe voksne, som havde fulgt Kristi lære, men som var blevet uretmæssigt døbt som små. De var forgængerne for vore dages amish, hutteritter og mennonitter. Blandt de første anabaptister fandtes både biblicistiske og spritualistiske holdninger. ForMens nogledøberne affra spiritualisterneSchweiz var dethavde ikkeen usædvanligtmere atbiblicistisk dansesyn, faldevar idøberne afmagtfra underSydtyskland påvirkningmere præget af [[Helligånden]]Thomas Müntzer og tale i tungerspritualismen.

Anabaptisterne var generelt mere yderligtgående end [[Martin Luther]] og [[Ulrich Zwingli]]. Selvom Luther grundlæggende var uenig med anabaptisterne, havde han dog den samme holdning som dem i visse sammenhænge. Men han mente (i modsætning til de spiritualistiske sværmere), at de lagde forkert vægt på Helligåndens direkte tilstedeværelse.

EtMilitante andetdøbere ogforsøgte merei beslutsomtårene forsøg på1532-35 at oprette et [[teokrati]] blev gjort i byen Münster i [[Westfalen]]. iDet årene 1532-35 –såkaldte [[Münster-oprøret|Münster-oprør]] - underblev ledelseledet af [[Bernhard Rothmann]], Bernhard Knipperdolling, Jan Matthijs og Jan Bockelson van Leiden.

Anabaptisterne må ikke forveksles med [[Baptistkirken|baptisterne]], som opstod blandt engelske separatister i 1600-tallet. Men både baptisterne, [[Syvende Dags Adventistkirken|syvende dags adventister]] og en række andre [[frikirke]]r deler med anabaptisterne sammeen lignende dåbssyn.