Anabaptisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: an:Anabaptismo
Thomas Müntzer var ingen døber, anabaptisterne er ikke ensbetydende med spiritualisterne, selvom begge bevægelser var del af den såkaldte radikale reformation, de talte heller ikke i tunger (?)
Linje 1:
[[Fil:Jakob Huter.jpg|thumb|[[Jakob Hutter]] var én af døberbevægelsens grundlæggere.]]
[[Fil:ThomasMenno MuentzerSimonsz.jpggif|thumb|[[ThomasMenno MüntzerSimons]] var hovedperson inden for den radikale reformation.]]
'''Anabaptister''' (græsk for ''gendøbere'') eller '''døberbevægelsen''' er kristne inden for [[den radikale reformation]]. De gik blandt andet ind for voksendåb og forkastede eden. Betegnelsen anabaptister eller gendøbere er af polemisk tilsnit. Selv kaldte de sig '''døbere'''. Bevægelsen er i dag delt i [[mennonit]]terne, [[amish]] og [[hutteritter]].
 
'''Anabaptister''' (græsk for ''gendøbere'') eller '''døberbevægelsen''' er kristne inden for [[den radikale reformation]]. De gik blandt andet ind for voksendåb og forkastedeforkaster eden. Betegnelsen anabaptister eller gendøbere er af polemisk tilsnit. Selv kaldte de sig '''døbere'''. Bevægelsen er i dag delt i [[mennonit]]terne, [[amish]] og [[hutteritter]].
Bekendelsesdåb eller voksendåb var en af grundpillerne i den anabaptistiske tro, men dette blev betragtet som [[kætteri]] af de andre store religiøse grupper under [[Reformationen]]. Derfor var anabaptisterne meget forfulgte i det 16. århundrede og ind i det 17. århundrede.
 
Bekendelsesdåb eller voksendåb var en af grundpillerne i den anabaptistiske tro, men dette blev betragtet som [[kætteri]] af de andre store religiøse grupper under [[Reformationen]]. Derfor var døberne eller anabaptisterne meget forfulgte i det 16. århundrede og ind i det 17. århundrede.
 
== Oprindelse ==
Line 9 ⟶ 10:
=== Forgængere ===
 
Selvom den almindelige holdning er, at anabaptismen, i hvert fald af navn, opstod med de radikale reformatorer i det 16. århundrede, kan visse personer og grupper med rette opfattes som bevægelsens teologiske forgængere. Petr Chelčický, der var en [[Bøhmen|bøhmisk]] reformator i det 15. århundrede, underviste i meget af det centrale i den anabaptistiske [[teologi]]. Andre middelalderlige forgængere omfatter f.eks. [[Jan Hus|hussitterne]], de hollandskenederlandske sakramentister og visse former for [[monasticisme]]. [[Valdensere|Valdenserne]] repræsenterer også en tro, der minder om anabaptismen.
 
Anabaptisterne mindede om de middelalderlige afvigere på følgende punkter:
Line 29 ⟶ 30:
==== Monogenese ====
 
En række forskere har mentmener, at anabaptismen som bevægelse udløb fra [[De Schweiziske Brødre]] med bl.a. [[Conrad Grebel]], [[Felix Manz]] og [[Georg Blaurock]] i spidsen. Et gammelt synspunkt blandt mennonitiske historikere er, at anabaptismen havde sin oprindelse i Zürich, og at [[De Schweiziske Brødre]]s anabaptisme spredte sig til det sydlige [[Tyskland]], [[Østrig]] og langs [[Rhinen]] til [[Nederlandene]] og det nordlige Tyskland, og dér udviklede sig til de forskellige grene. Teorien om monogenese afviser normalt, at oprørerne fra [[Münster]] og andre radikale skulle være ægte anabaptister. Ifølge dette synspunkt dateres anabaptismens oprindelse til 21. januar 1525, da Conrad Grebel døbte Georg Blaurock og Blaurock døbte andre tilhængere. Men i sidste del af det 20. århundrede har andre forskere peget på 24. februar 1527 som den rigtige dato for anabaptismens fødsel, hvilket stemmer overens med teorien om polygenese.
 
==== Polygenese ====
 
Historikerne James M. Stayer, Werner O. Packull og Klaus Deppermann betvivler i deres artikel fra 1975, ''From Monogenesis to Polygenesis'', at anabaptismen skulle have ét enkelt udgangspunkt. Ifølge artiklens forfattere var anabaptismen i det sydlige Tyskland og i Østrig en udvandet form for [[tysk mysticisme]]. Anabaptismen i [[Schweiz]] opstod fra den reformerte [[kongregationalisme]], og den hollandskenederlandske form for anabaptisme skyldtes social uro og den anabaptistiske profet [[Melchior Hoffman]]s [[Apokalyptik|apokalyptiske]] syner. Den sydtyske anabaptist [[Pilgram Marpeck]]s ''Vermanung'' fra 1542 var kraftigt påvirket af Münster-teologen [[Bernhard Rothmann]]s ''Bekenntnisse'' fra 1533. Hutteritterne anvendte Hoffmanns kommentar til [[Johannes' Åbenbaring]] kort efter, at han havde skrevet den. [[David Joris]], der var en af Hoffmans elever, var den mest indflydelsesrige leder i Holland før 1540. Andre, bl.a. Grete Meceseffy og Walter Klaassen, har desuden påvist forbindelser mellem Thomas Müntzer og [[Hans Hut]], ligesom bl.a. Gottfried Seebaß og Werner Packul peger på Müntzers rolle i dannelsen af anabaptismen i Sydtyskland og hans forbindelse til teologen [[Hans Denck]]. Teologen [[Andreas Karlstadt]] påvirkede på visse områder anabaptismen, bl.a. via sine synspunkter omkring [[Bibelen]], kirkedoktriner og [[dåb]].
 
==== Apostolsk arvefølge ====
Nogle mener, at anabaptisterne i det 16. århundrede var en del af den apostolske arvefølge inden for kirken siden Kristi tid {{Kilde mangler}}.
 
Nogle mener, at anabaptisterne i det 16. århundrede var en del af den apostolske arvefølge inden for kirken siden Kristi tid.
 
Modstanderne af denne teori lægger vægt på, at disse ikke-[[katolicisme|katolske]] grupper klart adskilte sig fra hinanden, at nogle af deres synspunkter var kætterske, at de ikke var arvtagere efter apostlene, eller at de ikke havde nogen forbindelse med hinanden, og at deres oprindelse adskilte sig m.h.t. både tid og sted.
Linje 45:
== Anabaptisterne mellem biblicisme og spiritualitet ==
 
I Zürich var det [[UlrichFelix ZwingliManz]], Felix[[Konrad ManzGrebel]] og Conrad[[Georg GrebelBlaurock]], der stod i spidsen for anabaptisternes radikale reformation. De gjorde oprør mod den [[romerskkatolske kirke]] og begyndte at gendøbe voksne, som havde fulgt Kristi lære, men som var blevet uretmæssigt døbt som små. De var forgængerne for vore dages amish, hutteritter og mennonitter. Blandt de første anabaptister fandtes både biblicistiske og spritualistiske holdninger. ForMens nogledøberne affra spiritualisterneSchweiz var dethavde ikkeen usædvanligtmere atbiblicistisk dansesyn, faldevar idøberne afmagtfra underSydtyskland påvirkningmere præget af [[Helligånden]]Thomas Müntzer og tale i tungerspritualismen.
 
Anabaptisterne var generelt mere yderligtgående end [[Martin Luther]] og [[Ulrich Zwingli]]. Selvom Luther grundlæggende var uenig med anabaptisterne, havde han dog den samme holdning som dem i visse sammenhænge. Men han mente (i modsætning til de spiritualistiske sværmere), at de lagde forkert vægt på Helligåndens direkte tilstedeværelse.
 
== Anabaptisme og den radikale reformation ==
Spiritualisterne insisterede på Hellighåndens "frie løb" i deres tilbedelse, samtidig med at de fastholdt, at alt skulle bedømmes ud fra Bibelen. Disse anabaptister kom ikke i statskirkerne, fordi disse institutioner forbød menigheden at give udtryk for deres åndelige gaver i henhold til 1. Korinterbrev, kapitel 14. "Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkning." Kommer man ind i kirken og udelukkende hører én person tale, mens alle andre lytter tavst og hverken siger noget eller taler profetisk, hvordan skal man så tro, at dette er en åndelig menighed, og at Gud er iblandt dem via Helligånden?
 
DerAnabaptisterne findesvar forskelligekun formeren gruppe indenfor den radikale reformation. Kategorierne for anabaptisme,de selvomforskellige kategoriernegrupper har desværre en tendens til at variere lidt alt efter forskerens opfattelse af anabaptismens oprindelse. Den amerikanske historiker William R. Estep hævder, at man for at forså anabaptismen må skelne mellem anabaptister, inspirationister og rationalister. Han klassificerer f.eks. Blaurock, Grebel, [[Balthasar Hubmaier]], Manz, Marpeck og Simons som anabaptister. Müntzer, Nicolas Storch m.fl. er iflg. Estep inspirationister, mens anti-trinitarer som [[Miguel Serveto]], [[Juan de Valdés]], [[Sebastian Castellio]] samt [[Faustus Socinus]] kaldes [[Rationalisme|rationalister]]. Men der fandtes også overlapninger mellem grupperne. Der fandtes for eksempel også anti-trinitære eller spiritualistiske anabaptister.
== Former for anabaptisme ==
 
De forskere, der hælder til polygenese, bruger betegnelsen anabaptister til at definere den større bevægelse og opfatter også andre bevægelser inden for den radikale reformation som inspirationisterne og rationalisterne som ægte anabaptister. James M. Stayer bruger betegnelsen om dem, der ''gendøbte'' mennesker, som allerede var blevet døbt som små.
Der findes forskellige former for anabaptisme, selvom kategorierne har en tendens til at variere alt efter forskerens opfattelse af anabaptismens oprindelse. Den amerikanske historiker William R. Estep hævder, at man for at forså anabaptismen må skelne mellem anabaptister, inspirationister og rationalister. Han klassificerer f.eks. Blaurock, Grebel, [[Balthasar Hubmaier]], Manz, Marpeck og Simons som anabaptister. Müntzer, Nicolas Storch m.fl. er iflg. Estep inspirationister, mens anti-trinitarer som [[Miguel Serveto]], [[Juan de Valdés]], [[Sebastian Castellio]] samt [[Faustus Socinus]] kaldes [[Rationalisme|rationalister]].
 
En anden måde at kategorisere på omfatter regionale varianter, som f.eks. [[De Schweiziske Brødre]] (Grebel,[[Felix Manz]], [[Konrad Grebel]]), den nederlandske og nordtyske døberbevægelse ([[Menno Simons]], [[Dirk Philips]]), den sydtyskesyd- og midttyske døberbevægelse (Hübmaier[[Balthasar Hubmaier]], [[Hans Denck]], [[Hans Hut]], [[Pilgram Marpeck]]) samt hutteritterdøberbevægelsen i TyrolSchlesien og Mähren.
De fleste anti-trinitære anabaptister var modalistiske monarkianere og døbte kun i Jesu navn. De talte også i tunger, og helliggørelse var en vigtig doktrin for dem.
 
Historikere og sociologer skelner yderligere mellem de radikalemilitante anabaptister, som var parat til at bruge vold i deres forsøg på at bygge et nyt Jerusalem, og deres [[pacifisme|pacifistiske]] brødre, der senere blev alment kendt som mennonitter.
De forskere, der hælder til polygenese, bruger betegnelsen anabaptister til at definere den større bevægelse og opfatter også andre bevægelser inden for den radikale reformation som inspirationisterne og rationalisterne som ægte anabaptister. James M. Stayer bruger betegnelsen om dem, der ''gendøbte'' mennesker, som allerede var blevet døbt som små.
 
En anden måde at kategorisere på omfatter regionale varianter, som f.eks. [[De Schweiziske Brødre]] (Grebel, Manz), den nederlandske og nordtyske døberbevægelse (Menno Simons, [[Dirk Philips]]), den sydtyske døberbevægelse (Hübmaier, Marpeck) samt hutteritter i Tyrol.
 
Historikere og sociologer skelner yderligere mellem de radikale anabaptister, som var parat til at bruge vold i deres forsøg på at bygge et nyt Jerusalem, og deres [[pacifisme|pacifistiske]] brødre, der senere blev alment kendt som mennonitter.
 
== Zwickau-profeterne og den tyske bondekrig ==
 
Den 27. december 1521 kom tre "profeter", der var under påvirkning af Thomas Müntzer, fra [[Zwickau]] til Wittenberg – Thomas Dreschel, Nicolas Storch og Mark Thomas Stübner. Situationen spidsede til i bondekrigen i Sydtyskland i 1525. Krigen var oprindelig et oprør mod den feudale undertrykkelse, men udviklede sig under Müntzers ledelse til en krig mod myndighederne og deres institutioner og var et forsøg på gennem en revolution at etablere et kristent fællesskab med absolut lighed og fælleseje.
 
== Oprøret i Münster ==
 
EtMilitante andetdøbere ogforsøgte merei beslutsomtårene forsøg på1532-35 at oprette et [[teokrati]] blev gjort i byen Münster i [[Westfalen]]. iDet årene 1532-35 –såkaldte [[Münster-oprøret|Münster-oprør]] - underblev ledelseledet af [[Bernhard Rothmann]], Bernhard Knipperdolling, Jan Matthijs og Jan Bockelson van Leiden.
 
== Forfølgelse og udvandring ==
Line 76 ⟶ 68:
 
I maj 1527 henrettede de romerskkatolske myndigheder [[Michael Sattler]]. Kong [[Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand 1.]] erklærede, at drukning (også kaldet ''den tredje dåb'') var det bedste middel mod anabaptisterne. Det siges, at hvis en mand i det 16. århundrede ikke var en drukkenbolt, ikke bandede og svovlede, ikke mishandlede sine ansatte eller familie, risikerede han at blive mistænkt for at være anabaptist. Tusinder døde i Europa i det 16. århundrede. Tudor-regimet i England, selv dem, der var protestanter (Edward 6. af England og [[Elizabeth 1. af England]]) forfulgte anabaptisterne, fordi de var en trussel mod den religiøse stabilitet. Forfølgelsen af anabaptisterne blev legitimeret af de gamle love indført af [[Theodosius 1. den Store|Theodosius 1.]] og [[Justinian 1.]] imod [[Donatisme|donatisterne]], og som foreskrev dødsdom over alle, der praktiserede gendåb. Den mangeårige forfølgelse af anabaptister i Europa førte til masseudvandringen af amishe, hutteritter og mennonitter til Nordamerika.
 
==Teologi==
Døberisk teologi omfatter blandt andet følgende punkter
* voksendåb (bekendelsesdåb)
* symbolisk [[Nadver|nadverssyn]]
* adskillelse af stat og kirke
* frivilligt medlemskab
* [[Kongregationalisme|menigheds autonomi]]
* præsteskab af alle troende
* forkastelse af ed
* pacifisme (selv om det fandtes i reformationstiden også militante døbergrupper)
 
Vigtige teologiske overenkomster var bekendelsen fra Schleitheim fra 1527 og bekendelsen fra Dordrecht fra 1632. Dordrechtbekendelsen med dens 18 artikler spiller fortsat en vigit rolle for amishgrupperne. Vigtige skrifter er derudover myrtyrerspejlet (''Märtyrerspiegel'') fra 1660 og den døberske sangbog ''Ausbund'' fra 1564.
 
== Nutiden ==
Der findes i dag cirka 1,6 millioner døbere eller anabaptister i verden <ref>[http://www.mwc-cmm.org/en15/index.php?option=com_content&view=article&id=384:08-oct-2009-2009-new-global-map-locates-16-million-anabaptists&catid=28:news-releases-current&Itemid=108 Mennonitisk verdenskonference: ''New global map locates 1.6 million Anabaptists'']</ref>, hvoraf de fleste er [[mennonit]]terne. Andre døberske eller anabaptistiske grupper er [[hutteritter]], [[tunkere]] og [[amish]]. Sidstnævnte er en adskillelse af mennonitterne.
Døberbevægelsen er i dag splittet i mennonitterne, hutteritter og amish. Hutteritter og amish lever i dag udelukkende i kolonier i Amerika. Mennonitterne er spredt over hele verden. Blandt dem findes både konservative og mere progressive og økumenisk orienterede kirkesamfund.
 
Hutteritter og amish lever i dag udelukkende i kolonier i Amerika. Mennonitterne er spredt over hele verden. Blandt dem findes både konservative og mere progressive og økumenisk orienterede kirkesamfund. Europeiske mennonitter findes i dag i blandt andet Frankrig, Nederlandene, Svejts og Tyskland. Frem til 1990-tallet fandtes mennonitterne også i Danmark <ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/252696 Kristeligt Dagblad, 24. maj 2007]</ref>.
 
Anabaptisterne må ikke forveksles med [[Baptistkirken|baptisterne]], som opstod blandt engelske separatister i 1600-tallet. Men både baptisterne, [[Syvende Dags Adventistkirken|syvende dags adventister]] og en række andre [[frikirke]]r deler med anabaptisterne sammeen lignende dåbssyn.
 
== Arven efter anabaptisterne ==
Line 90 ⟶ 97:
Denne artikel er en oversættelse af artiklen ''Anabaptists'' på den engelske Wikipedia.
</blockquote>
 
== Se også ==
* [[Amish]]
* [[Mennonitter]]
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Anabaptism}}
*[http://www.anabaptistnetwork.com/ Anapabtisk Network]
*[http://www.christarchy.com/group/anabaptistnetworkofscandinavia Nätverket Anabaptist, Skandinavien]
*[http://www.mwc-cmm.org/ Mennonitisk verdenskonference]
 
 
== Referencer ==
{{reflist}}