Frans 1. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, Replaced: istedet → i stedet,
Linje 10:
== Renæssancekonge ==
De [[italienske krige]] indebar en lang periode af kulturel udveksling mellem de to lande samtidigt med at Frans fik sin uddannelse af lærere som inspireredes af de italienske idéer, for eksempel [[Desmoulins]], professor i [[latin]] og [[Christophe de Longeuil]]. Man kan ikke sige at Frans fik en uddannelse i humanismens ånd, men blandt andet gennem påvirkning fra sin mor, som var interesseret i renæssancekunsten, fik Frans en opvækst som gjorde ham mere modtagelig for de nye idéer end hans forgængere.
Han lokkede flere førende kunstnere fra Italien til Frankrig, for eksempel [[Andrea del Sarto]] och [[Leonardo da Vinci]]. Andre var [[guldsmed]]en [[Benvenuto Cellini|Cellini]], kunstnerne [[Fiorentino Rosso|Rosso]] og [[Francesco Primaticcio|Primaticcio]] som alle bidrog til de omfattande udsmykninger på de kongelige slotte. Frans skabte også en stor italiensk kunstsamling med konstnere som [[Michelangelo]], [[Tizian]] og [[Raffaello Santi|Rafael]] som i dag udgør en central del af samlingerne på [[Louvre]].
 
Frans var en engageret bygherre. Han fuldførte sine forgængeres projekt ved [[Amboise]] og [[Blois]] og tog selv intiativ til opførelsen af [[Chambord]] som var stærkt influeret af den italienske renæssance og delvis planlagt af Leonardo. Frans lod også Louvre ombygge så den forvandledes fra en dyster [[middelalder]]borg til et pragtfuldt rennæsanceslot, og for yderligere at sprede rennæsancearkitekturen lod han et nyt [[rådhus]], [[Hôtel de ville]] opføre i [[Paris]], byggede [[Château de Madrid]] og ombyggede [[Chateau de Saint-Germain-en-Laye]]. Hans største projekt blev dog [[Château de Fontainebleau]], der blev hans hovedresidens. Alla disse projekteer forsynedes med overdådige dekorationer såvel udvendigt som indvendigt.
Linje 24:
Frans tilførte Frankrig megen prestige med sine slotsbyggerier, men han destabiliserede samtidig den franske økonomi. Hans forgængere havde efterladt et rige med en god økonomi og en stærk kongemagt, og selv om Frans fortsatte med at styrke kronens stilling, underminerede han nationens finanser især ved krigen mod [[Habsburg]]erne. Frans klarede situationen ved at øge skatten: ''la taille'', skatten for bønderne blev fordoblet og ''la gabelle'', skatten på salt blev tredoblet. Frans begyndte også at sælge ud af kronens ejendom for at finansiere sin politik.
 
I sit slot i [[Villers-Cotterêts]] i [[Aisne (departement)|Aisne]] underskrev han i [[1539]] det [[ediktet i Villers-Cotterèts|edikt]] som gjorde [[fransk]] til Frankrigs officielle sprog i stedet for [[latin]], og som også pålagde præsterne at føre register over alle fødsler.
 
Frans døde [[31. marts]] [[1547]] og blev begravet ved siden af sin første hustru [[Claude af Frankrig]] i [[Saint-Denis]]' [[basilika]].