Italiensk Østafrika: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: hu:Olasz Kelet–Afrika |
m Flertydig WL: (koloni (magtområde)) ved brug af AWB |
||
Linje 43:
}}
'''Italiensk Østafrika''' (it: Africa Orientale Italiana, eller AOI) var en kortlivet (1936-1941) italiensk [[koloni (magtområde)|koloni]] i [[Afrika]], der bestod af [[Etiopien]], som kort tid inden var blevet besat efter den [[Anden italiensk-abessinske krig]] og de etablerede italienske kolonier [[Italiensk Somaliland]] og [[Eritrea]]. I [[august]] [[1940]] blev [[Britisk Somaliland]] erobret og annekteret som en del af Italiensk Østafrika.
Den anden italienske koloni i Afrika var [[Italiensk Nordafrika]] (''Africa Settentrionale Italiana'', eller ASI).
Linje 53:
Kolonien blev dannet i 1936 mens Italiens fascistiske diktator [[Benito Mussolini]] regerede i Italien, da [[Haile Selassie]]'s Ethiopien led nederlag i den [[Anden italiensk-abessinske krig]].
Styret i italiensk Østafrika (Etiopien, Eritrea og Italiensk Somaliland) var hårdt for de indfødte folk, især for etioperne, da det fascistiske styre prøvede på at ødelægge deres kultur. I februar 1937 efter et mordforsøg på vicekongen [[Rodolfo Graziani]], beordrede Graziani italienske soldater til at gennemføre et raid mod det berømte etiopiske kloster [[Debre Libanos]], hvor attentatmændene kortvarigt havde søgt tilflugt, og lod munke og nonner i klosteret henrette.<ref name="cann5">Cannistraro, p. 5</ref> Senere plyndrede italienske soldater indfødte bebyggelser i [[Addis Ababa]], hvilket resulterede i at hundreder af etiopere blev dræbt og deres hjem brændt ned.
Den fascistiske kolonipolitik i Østafrika havde et element af del og hersk i sig. Med henblik på at svække de ortodokst kristne Amhara folk, som tidligere havde ledet Etiopien, blev områder som beboerne i Tigra og Somalia gjorde krav på overført til provinserne Eritrea og Somalia.<ref name="cann5"/> Genopbygningsindsatsen efter krigen i 1936 var især rettet mod at bringe fordele for den muslimske befolkning på bekostning af Amhara folket, for derigennem at styrke den muslimske støtte til den italienske koloni.<ref name="cann5"/>
Italiens fascistiske styre tilskyndede italienske bønder til at kolonisere Østafrika ved at etablere landbrug.<ref name="cann5"/> Der kom dog kun få italienere til kolonien. I 1940 var kun 3.200 bønder ankommet, under 10% af regeringens mål.<ref name="cann6">Cannistraro, p. 6</ref> Fortsat oprørsaktivitet blandt de indfødte afrikanere, manglende ressourcer, vanskeligt terræn og usikkerhed omkring de politiske og militære forhold afskrækkede fra udvikling og bosættelse.
Kolonien viste sig særdeles bekostelig at opretholde. Budgettet for Italiensk Østafrika for 1936-37 krævede 19.136 mia. lire for at skabe den nødvendige infrastruktur for kolonien.<ref name="cann5"/> På det tidspunkt var Italiens samlede indtægter kun 18.581 mia. lire.<ref name="cann5"/>
| |||