Pave Leo 1.: Forskelle mellem versioner

26 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m
m (→‎Biografi: linkret)
Mens han var fraværende på denne mission, døde [[pave Sixtus 3.]] [[11. august]] 440, og Leo blev valgt som hans efterfølger uden modkandidater. Han tiltrådte [[29. september]] som pave og blev i den egenskab arkitekten bag en stærk centralisering af den [[romersk-katolske kirke]].
 
I de følgende år slog Leo ned på en række [[kætter]]ske bevægelser, der havde fået mere eller mindre medvind i tiden. Det drejede sig blandt andet om [[pelagianisme]], [[manikæisme]]n og [[priscillianisme]]n, som han på forskellig vis bekæmpede. Han søgte også at få [[kopter]]ne til at indordne sig under romersk-katolsk praksis, lige som han søgte at sikre Roms indflydelse på [[Illyrien]], hvor kirken vaklede mellem at indordne sig under Rom og [[patriark]]enpatriarken af Konstantinopel|patriarken i [[Konstantinopel]]. I [[451]] opnåede han en stor sejr ved [[koncilet i Chalkedon]], hvor han fik de fremmødte til at anerkende paven i Rom som den retmæssige efterfølger til [[apostlen Peter]].
 
Også i Gallien var der problemer med at afgøre, hvem der bestemte. Her blev Leo involveret direkte i en strid med ærkebiskop [[Hilarius fra Arles]]. Leo satte i den forbindelse Hilarius grundigt på plads, så denne fik indskrænket sin magt. Leo følte sig dog lidt trængt, og han appellerede derfor til den verdslige magt i form af kejser [[Valentinian III]]. Denne udstedte et dekret [[6. juni]] [[445]], hvori han anerkender forrangen for Roms biskop som efterfølgeren af Peter, dennes overhøjhed i Rom samt [[den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse]]. I den forbindelse opfattes modstand herimod juridisk som forrædderi. Hilarius bøjede sig herefter.
{{Arvefølge|[[Paverækken]]<br /> '''{{PAGENAME}}'''<br /> 440-461|[[Pave Sixtus 3.|Sixtus 3.]]
<br />432-440|[[Pave Hilarius 1.|Hilarius 1.]] <br />461-468}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Leo I Magnus}}
13.902

redigeringer