Luis de Góngora y Argote

Luis de Góngora y Argote (født i Córdoba, 11. juli 1561, død samme sted 23. mai 1627) var en spansk poet der virkede under barokken. Góngora og hans erkerival Francisco de Quevedo var de mest fremtredende lyrikere i Spanien på denne tid.

Luis de Góngora 1561 - 1627, i et portræt af Diego Velázquez.

Biografi

Allerede som femtenårig student i Salamanca blev Góngora kendt for sit heftige gemyt, og på trods af den geistlige karriere han valgte, levede han et udsvævende liv fyldt af kortspil, tyrefægtning og kærlighedseventyr. Hans kærlighedsdigte handlede om jordisk kærlighed i modsætning til hans forløbere, som Santa Teresa de Jesús og San Juan de la Cruz, der beskrev kærligheden til Gud i etnærmest erotisk sprog.

Han rejste meget i hele Spanien og skaffede seg mange fjender, blandt annet forfatterne Quevedo, Lope de Vega og Cervantes. Den sidstnevnte udtrykte ligevel i sit digt Viaje del Parnaso (Rejse til Parnasset) en uden forbehold sin beundring for Góngoras digterkunst.

I 1617 blev han slotskapellan hos Filip III af Spanien, men dette varede kun en kort tid, og hans sidste år i Madrid skal han ha været ret fattig og forkommen, før han blev syg og vendte tilbage til Córdoba. Det er noget uafklaret hvorvidt hans fratreden fra stillingen som slotskapellan havde sammenhæng med Quevedos anklage mot Góngora for sodomi, som blev ansæt som en grov forbrydelse i Spanien på denne tid og belagt med dødsstraf. På baggrunn af denne anklage har man antaget at Góngora var homosexuel.

På trods af at han mer eller mindre ufrivilligt startede en egen stilretning i spansk lyrik, kaldet culteranismo og fik en række tilhængere, blev han nærmest fuldstendigt glemt af sin eftertid, men fik en øredøvende oprejsning i forbindelse med fejringen af hans 300 års dødsdag i 1927. I nyere tid bliver han regnet som en af Spaniens største digtere gennem tiderne.

Bibliografi (udvalg)

• Polifemo 1612
• Soledades 1613
• Las firmezas de Isabela 1613
• Panegírico alduque de Lerma 1617
• Fábula de Píramo y Tisbe 1618
  

Hans hovedverker er de to lange digte Fábula de Polyfemo y Galatea og Soledades. Førstnevnte er et narrativt digt, der forteller om kærligheden mellem den smukke nymfe Galatea, og den grimme kyklope Polyfemos. En mytologisk fortelling som beskrives i Ovids Metamorfoser. Soledades regnes som hans mest nyskabnende værk, og det blev sterkt kritiseret for sin uvanlige stil, men vakte også en enorm begejstring hos mange yngre samtidige.

Kilder

• Kari Näumann, Spansk Gullalder, Den norske lyrikklubben, 1993. ISBN 82-525-2376-5
• [1] Wikipedia på spansk.
• [2] Wikipedia på svensk.