Forskel mellem versioner af "Forsoning"

18 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
Oprydning af flertydig WL (familie) ved brug af AWB
m (robot: automatisk teksterstatning: (-<References /> +{{reflist}}))
m (Oprydning af flertydig WL (familie) ved brug af AWB)
Forsoning sker på baggrund af et fjentlig forhold mellem to parter eller på grund af en overtrædelses fra mindst den ene parts side, der påfører den pågældende en skyld. Løsningen til at fjerne det fjentlige forhold eller skyld kaldes forsoning, og kan bestå af enten en ubetinget [[tilgivelse]] eller en slags godtgørelse ([[bøde]]/[[straf]]/[[offer]]) for [[skyld]]en.
 
Forsoningen kan blandt mennesker være ønskeligt f.eks. på steder hvor der har foregået [[krig]]shandlinger, [[undertrykkelse]] eller anden form for [[uretfærdighed]]. Forsoning har været et nøgleord i bl.a. [[Sydafrika]] efter [[apartheid]]styret havdet fundet sted. Men også i sådanne [[politik|politiske]] forsoningsbestræbelser ligger der ofte en religiøs ofte kristen baggrund og forståelse bag. Men i alle [[relation]]elle forbindelse, som på [[arbejde]], i[[familie (menneske)|familie]], ved [[domstolene]]en o.lign. bliver der brugt energi på at skabe forsoning, dette sker i dagligdagen oftest gennem tilgivelse.
 
Forsoning religiøst set sker på baggrund af en [[konflikt]] mellem gud(erne) og mennesker, der må ophæves. Ophævelsen sker ofte gennem ofrer, bønner, bod og løfter. Ofte står der nogle særligt forordnet personer bag de [[ritual]]er der tit skal udføres i forbindelse med forsoningen - kaldet [[præst]]er. I dette forhold er mennesket i regelen [[subjekt]] for handlingen - det vil sige, at da det anses for dem, der er de skyldige (og de underordnede) må det også være dem, der bør tage initiativet til at få en forsoning i stand mellem dem og gud(erne).
 
==I jødedommen==
I [[jødedommen]]s hellige skrifter [[Tanakh]] ([[Det Gamle Testamente]])), finder vi soning som en centralt tema i [[israelit]]ternes [[kult]]iske liv, hvor der ifølge [[Torah]]en/[[Moseloven]] var forordnet et [[præsteskab]] der skulle tage vare på [[tempel]]tjenesten med tilhørende ofrer, for at folket ikke skulle rammes af Guds vrede over deres [[ugudelighed]].
Baggrunden for tempelkulten var Guds vrede over folkets [[synd]], og samtidigt Gud og israelitternes ønske om samvær. I [[Anden Mosebog]] beslutter Gud sig til at bo blandt israelitterne i form af et telt ([[tabernakel]]/åbenbaringstelt) under ørkenvandring, der så senere i kongetiden bliver til et tempel. For at dette skal være muligt uden at Gud udsletter det syndige folk i sin vrede over deres synd, må der være en institution der kan skærme israelitterne fra Gud. Disse præster skulle
''... vogte helligdommen og alteret; så vil israelitterne ikke igen blive ramt af vrede. (4 Mos 18,5)''
18.611

redigeringer