Forskel mellem versioner af "Synkopetiden"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 9 år siden
swa skal þato wesan
(swa skal þato wesan)
'''Synkopetiden''' - '''yngre urnordisk''' - sproghistorisk betegnelse for perioden [[500]]-[[700]] i slutningen af [[urnordisk]] hvor det [[norrønt|norrøne sprog]] undergik en udtaleforvandling: ''synkopen''.
 
Mange tryksvage mellem- og slutvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev på norrønt til tostavelsesord. (Der findes mere radikale eksempler, som f.eks. '''*harawanazharabanaz'''>'''hrafn''' (''ravn'')).
 
Mange af de forsvundne vokaler havde, før de forsvandt, forårsaget en [[omlyd]] i den foregående vokal, der var forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle bøjningsmønstre, der måske forekommer en nutidsdansker besynderlige , hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: ''et barn'' - ''flere børn''. På moderne islandsk og færøsk er disse bøjninger stadig almindelige og benyttes, i hvert fald på islandsk til at danne nye ord per analogi.
Anonym bruger