Forskel mellem versioner af "Skjaldekunst"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 10 år siden
m
_ væk fra wl
m
m (_ væk fra wl)
 
Omsat til nutidige begreber kan man sige at hirdskjalden på en gang var historiker, mytolog, kulturambassadør,
krigsreporter, sprognævn og propagandamester - hvilket jo forklarer lidt af hans høje position<ref>Propagandaens rolle begrænsedes dog af et faktum, som [[Snorri Sturluson]] nævner i sin fortale til [[Heimskringla]], nemlig at når skjalderne skulle lovsynge deres herre, så gjorde de det efter bedste evne, men fordi man kunne være sikker på, at en del af tilhørerkredsen havde oplevet den besungne begivenhed, så kunne skjalden ikke tillade sig at lyve. Hvis man overdriver eller opfinder bedrifter, &#132;så er det hån men ikke pris&#147; for at citere Snorri. De gamle havde en fin fornemmelse for om en lovsang var rimelig eller ej. Skjaldene kunne også bruge sin kunst til at tale konger til rette, se f.eks. [[Bersöglisvísur]] som [[Sighvatr Þórðarson]] brugte til at få sin herre, [[Magnus_den_GodeMagnus den Gode]] til at komme på blidere tanker med hensyn til sin regering. Det virkede. Sighvatr var den fødte diplomat.</ref>.
 
Digtene synes at have bredt sig blandt folk som en løbeild, og de bedste af dem blev husket ordret i mange generationer.
18.609

redigeringer