Tage Ottesen Thott til Næs: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''Tage Ottesen Thott''' (død [[8. september]] [[1562]] på [[EriksholmTrolleholm (Skåne)slot|Eriksholm]]) til Næs var dansk [[rigsråd]].
 
Han var søn af [[Otte Andersen Thott]] til Næs og Karen Tagesdatter Hollunger. Skønt han nævnes [[1507]], er det først efter [[1533]], at han træder særligt frem. Dette år findes hans navn blandt de adelsmænds, som den fangne kong [[Christian 2.]] forgæves henvendte sig til med anmodning om løsladelse og genindsættelse på tronen. Fra [[1535]]-[[1539|39]] var han endnu [[hofsinde]] og lå i [[borgeleje]] dels i [[Øvids KlosterÖvedskloster|Øvedskloster]] i [[Skåne]] dels i [[Ås Kloster]] i [[Halland]]; sidstenævnte kloster han beholdt han i forlening til sin død.
 
I [[1538]] købte han [[Sirekøbing]] af [[Jørgen Lykke]] og oprettede hovedgården [[Trollesholm slot|Eriksholm]].
Linje 7:
I [[1542]] deltog han i et togt til [[Sverige]] i anledning af [[Dackefejden]], blev snart efter rigsråd, deltog som sådan [[1546]] i forhandlingerne i [[Varberg]] med svenskerne, ligesom han samme år med [[Peder Skram]] førte overbefaling i [[Skåne]]. Også [[1554]] var han sendebud til et grænsemøde i [[Elfsborg]].
 
I årene [[1547]] og [[1548]] var han [[høvedsmand]] på [[LandskronaLandskrone Len|Landskrone]], hvor han påbegyndte bygningen af slottet, og fra [[1555]] til sin død var han høvedsmand på [[Bohus fæstning|Båhus]].
 
Efter sin far havde han arvet et kronpant, [[Grimmelstrup Len|Grimmelstrup]] og [[Karleby Len]], men det tilkøbte han sig [[1561]] og [[1562]] som ejendom. Han, der senest 1542 havde genoptaget sin slægts gamle, men i 200 år skrinlagte navn ''Thott'', opbyggede også i [[1559]] på ny sin fædreneborg Næs. Han var en af de få adelsmænd, som modtog det dem ved kong [[Frederik 2.]]’s kroning tilbudte ridderslag. Han døde, vistnok i høj alder, 8. september 1562 på Eriksholm, efterladende sig en enke, Else Holgersdatter Ulfstand, der døde 8. juni 1573.