Forskel mellem versioner af "Huitfeldt"

29 bytes fjernet ,  for 11 år siden
ingen redigeringsopsummering
 
== Historie ==
Sagnet fortæller, at Peder Hogenskild, der skal have ført banneret i et slag ved [[Immervad]] [[1420]], hvor han faldt, ikke holdt sig vel i kampen, hvorfor hans slægt bortkastede navnet, hvilket sidste imidlertid er urigtigt. Han var måske broderbror til hr. Claus (eller Niels) Hogenskild, fra hvem Otte Clausen til [[Orebygård]] og [[Berritsgård]] (død ca. 1529) vistnok nedstammer. Sidstnævnte var faderfar til den dygtige [[rigsråd]] [[Christoffer Huitfeldt]] til Berritsgård]] (død 1559), en af [[Christian III]]'s ivrige tilhængere, hvem betydelige forleninger - sidst [[Gulland]] - blev betroet, til [[Peder Huitfeldt]] til [[Engestofte]] (død 1584), der 1547-65 var norsk Rigskansler og senere tjente som Admiral mod Svenskerne, dog uden at have heldet med sig (efter ham er den kendte gade i [[København]] opkaldt, idet hans gård lå der), til [[landsdommer]] på [[Lolland]] [[Claus Huitfeldt]] til [[Krumstrup]] (død 1590), der under [[Den Nordiske Syvårskrig]] [[1563]] gjorde tjeneste som proviantmester, og endelig til [[Poul Huitfeldt]] til [[Snidstrup]] (død 1592), lensmand på [[Københavns Slot]] og [[Koldinghus]], kendt som [[Halmstad]]s heltemodige forsvarer 1563 og statholder i Norge 1572-77. Den førstnævnte af disse brødre var fader til den ugifte [[rigskansler]] [[Arild Huitfeldt]] (1546-1609), til lensmand i [[Trondhjem]] [[Jacob Huitfeldt]] til Berritsgård]] (1547-1583), hvis eneste gifte søn, lensmanden på [[Landskrone Slot]], hr. [[Henrik Huitfeldt til [[LilloLillø]] og Berritsgård (1583-1652), kun havde døtre, og til hofmesterinden, fru [[Beate Huitfeldt]] (1554-1626), der som enke efter Knud Ulfeldt opførte de prægtige bygninger på [[Svendstrup]] og [[Møllerød]] i [[Skåne]]. De ovennævnte brødre, Peder og Poul Huitfeldts sønner, døde unge.
 
Landsdommeren Claus Huitfeldt blev faderfar til Anders Huitfeldt til Trondstad, Ulefos og Snidstrup (død ca. 1620), den første af slægten, der tog fast ophold i Norge, hvor han ved sit ægteskab blev ejer af godset. Hans ældste søn, Hartvig Huitfeldt til Skjelbred (1582-1637), udnævntes [[1620]] til berghauptmand over samtlige norske bjergværker og var i øvrigt en af sin tids hyppigst anvendte mænd i offentlige og private kommissioner. En yngre søn, toldforpagter Jacob Huitfeldt til Trondstad (død 1632), var fader til [[oberst]] [[Tønne Huitfeldt]] (1625-1677), der [[1660]] med største dygtighed ledede forsvaret af [[Halden]] mod de svenske, indtil belejringen hævedes, ligesom han senere høstede ny laurbær under [[Gyldenløve]]-fejden. Af oberstens mange Børn skal her nævnes søhelten [[Ivar Huitfeldt]] (1665-1710) - hvis sønnesøn, den ugifte [[løjtnant]] Tønne Huitfeldt til Trondstad (1742-1800), døde sindssyg som sin navnkundige farfaders sidste mandlige efterkommer - [[oberstløjtnant]] Christian Charlot Amalia Huitfeldt (død 1745), der i sin ungdom var i fremmed krigstjeneste og [[1718]] var med til at forsvare [[Trondhjems Stift]] - han havde kun døtre - endvidere [[generalløjtnant]] og [[hvid ridder]] [[Henrik Jørgen Huitfeldt]] til Elinggård (1674-1751), der som oberstløjtnant ved smålenske Regiment tilbageerobrede [[Moss]] [[1716]], for hvilken dåd han modtog en guldmedaille med kongens billede at bære på brystet, en i de dage sjælden udmærkelse, og endelig [[general]] og hvid ridder [[Hartvig Huitfeldt]] (1677-1748).
 
Fra generalløjtnant Henrik Jørgen Huitfeldt og dennes anden, som salmedigterinde kendte hustru, Birgitte Christine Kaas (1682-1761), nedstammer alle slægtens nulevende medlemmer. Deres søn, [[generalmajor]], [[kammerherre]] og hvid ridder [[Valentin Vilhelm Hartvig Huitfeldt]] (1719-1792), nød længe stor anseelse som en energisk og i høj grad ærekær officer, hvis pengeforhold, der bl.a. nødte ham til at sælge den efter faderen arvede Elinggård, til sidst forledte ham til i stor målestok at affordre og modtage skænk og gave, hvilket førte til hans afskedigelse. Han var fader til kaptajn Henrik Jørgen Huitfeldt (1757-1832), der [[1801]] arvede Stamhuset Kaaseslund, få år substitueret med et pengefideikommis, hvis besidder stadig fører navnet Huitfeldt-Kaas, til major Nicolai Frederik Reichwein Huitfeldt (1765-1820) og til [[major]] Arild Christoffer Huitfeldt til Eskevig ved [[Fredrikshald]] (1769-1845), som udmærkede sig i felttoget [[1808]] mod [[Sverige]] og atter [[1814]] under krigsbegivenhederne på grænsen. De 3 brødre har alle efterladt afkom. Den ældste var farfader til norsk rigsarkivar [[Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas]], den yngste til diplomaten [[Arild Christoffer Huitfeldt]].
48.129

redigeringer