Grevens og Friherrens Komedie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m billede |
Nico (diskussion | bidrag) wiki |
||
Linje 1:
Den gamle danske adel var, trods alt, hvad den i de senere ar havde forbrudt mod land og rige, trods alle de tab, den havde lidt ved sin letsindighed og de uheldige krige, trods det, at mange af de godser, den tidligere i kraft af sine privilegier havde haft eneret til, nu ved tidernes ugunst var vandret over pa fremmede hænder, dog stadig stolt af sin store fortid og lidet tilbøjelig til at kaste sig i støvet for tronens fod, selv om adskillige af dens medlemmer havde forstået at bøje sig for nødvendigheden og havde indordnet sig under de nye forhold.
Den så derfor skævt til disse nye
{{citat|Mette: En greve, en friherre kan man gore af hvad slags folk, man vil, en bankerotters son, en kræmmers son, en kromands, en kedelsmeds, en glarmesters, en kuplers, en skinders, en gilders, en bissekræmmers, en ...
Linje 11:
Mette: Ja, men deraf kan du ikke gøre en herremand; der skal så mange forfædres våben pa begge sider, og bade p& fædrene og mødrene må de have været uden berygtelse, at man kan ikke sige dem den ringeste klik på; hvor kan man da komme så let til at være herremand som greve eller friherre?
}}
Det ses her, at »herremand« her ikke er taget i betydning af en mand, der ejer en
▲Det ses her, at »herremand« her ikke er taget i betydning af en mand, der ejer en herregard; nej, en herremand, det er en mand, der ide gode gamle tider, for 1660, var berettiget til at eje herregård, en født adelsmand, helst med 16 aner eller flere; brevadel kendtes jo også nok for 1660, men den regner satirens forfatter Mogens Skeel ikke med; hans egen æt var jo århundreder gammel, så gammel, at ingen kunde sige, hvorfra den egentlig stammede, og det samme var jo tilfældet med de fleste betydelige adelsslægter.
'''eksternt billede:'''
http://www.sovemule.dk/overskud/popup_image.php/pID/34
[[Kategori:Skuespil fra Danmark]]
| |||