Boulevardbanen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) Infoboks |
EPO (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 13:
|antalspor = 4
|sporvidde = [[Normalspor|1.435 mm]]
|makshastighed =
|kort = {{Boulevardbanen}}
}}
[[
'''Boulevardbanen''' er betegnelsen for jernbanestrækningen mellem [[Københavns Hovedbanegård]] og [[Østerport Station]]. Banen er nedgravet og er delvis overdækket, delvis i åben banegrav. Banen er 3,2 km lang, heraf
== Historie ==
Fra [[1897]] og frem til Boulevardbanens åbning i [[1917]] havde [[Kystbanen]] fra Helsingør haft endestation på Østerbro (nuværende Østerport) Station, og endnu før det blev togene mod nord ført over [[Nørrebro]] til Ryparken og herfra ad den nuværende [[Ringbanen|Ringbane]] til [[Hellerup Station|Hellerup]], hvor [[Klampenborgbanen]] og [[Nordbanen]] skiltes og førtes videre mod hhv. Klampenborg Station og Helsingør over Hillerød. Undervejs lå et utal af jernbaneoverskæringer i niveau, hvilket var et stigende problem efterhånden som såvel vejnettet som bil- og jernbanetrafikken tog til.▼
▲Fra [[1897]] og frem til Boulevardbanens åbning i [[1917]] havde [[Kystbanen]] fra [[Helsingør]] haft endestation på Østerbro Station (nuværende Østerport)
Ideen til en underjordisk bane kom fra ingeniør [[Holger Hammerich]], der havde foreslået det allerede i [[1885]] som led i en ordning af Københavns jernbanestruktur. Anlægget af Boulevardbanen blev vedtaget af [[Rigsdagen]], hvor Hammerich var folketingsmedlem, i marts [[1904]] som del af en større anlægslov, der bl.a. også omfattede opførelsen af den nuværende hovedbanegård. Udgravningen foran banegården startede allerede året efter, mens [[viadukt]]en for [[Østerbrogade]] syd for Østerbro Station (denne del af Østerbrogade er i dag omdøbt til [[Dag Hammarskjölds Allé]]) blev påbegyndt i [[1909]]. Fra [[1912]] begyndte man at fjerne de gamle volde, og i april [[1914]] var de sidste rester af Østervold fjernet med undtagelse af [[Pücklers Bastion]] i [[Østre Anlæg (København)]].▼
▲Ideen til en underjordisk bane kom fra ingeniør [[Holger Hammerich]], der havde foreslået det allerede i [[1885]] som led i en ordning af Københavns jernbanestruktur. Anlægget af Boulevardbanen blev vedtaget af [[Rigsdagen]], hvor Hammerich var folketingsmedlem, i marts [[1904]] som del af en større anlægslov, der bl.a. også omfattede opførelsen af den nuværende hovedbanegård. Udgravningen foran banegården startede allerede året efter, mens [[viadukt]]en for [[Østerbrogade]] syd for Østerbro Station (denne del af Østerbrogade er i dag omdøbt til [[Dag Hammarskjölds Allé]]) blev påbegyndt i [[1909]]. Fra [[1912]] begyndte man at fjerne de gamle volde, og i april [[1914]] var de sidste rester af Østervold fjernet med undtagelse af [[Pücklers Bastion]] i [[Østre Anlæg (København)|Østre Anlæg]].
I banens sydende nord for [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] skulle banen løbe hen over den gamle banegårds areal, så her måtte gravearbejdet afvente, at trafikken mod vest kunne overflyttes til den nye hovedbanegård. Det skete ved indvielsen [[1. december]] [[1911]], hvor også banegraven foran hovedindgangen samt viadukten for Vesterbrogade stod klar, og [[Frihedsstøtten]] var atter tilbage efter midlertidigt at være blevet fjernet for at gøre plads til anlægsarbejdet. Den er nu opstillet på en betonsokkel, der går gennem brodækket og ned mellem sporene. Udgravningen nord for Vesterbrogade kunne herefter påbegyndes i september [[1913]], hvorfra man fortsatte gennem [[Aborreparken]], der var nedlagt få år før.
Udgravningsarbejderne var færdige i 1914, hvorefter man fortsatte med støbningen af støttemure. Oprindeligt var det ikke meningen, at der ved Nørreport skulle være [[perron]] ved fjerntogssporene. Som følge af materialemangel
I februar [[1916]] blev nordenden af hovedbygningen på den gamle hovedbanegård revet ned for at give plads til anlægget af Boulevardbanen. Forinden havde den i vinteren 1911-12 været brugt som varmestue for hjemløse, og herefter blev den indrettet til biograf af [[Palads Teatret (København)|Palads Teatret]]. I efteråret 1916 blev resten af bygningen revet ned.
[[1. december]] [[1917]] kunne de to østlige af Boulevardbanens fire spor tages i brug. Herefter afgik tog til
[[Nørreport Station]] åbnede [[1. juli]] [[1918]]. [[Vesterport|Vesterport Station]] blev indviet [[15. maj]] [[1934]] samtidig med omdannelsen af de to vestlige spor til [[S-tog|S-bane]].
== Boulevardbanen i dag ==
Boulevardbanen er i dag et kritisk element i S-togsnettet, da en driftsforstyrrelse her let forplanter sig til resten af nettet (idet [[Ringbanen]] dog kun berøres i mindre omfang). Af denne grund vurderes projekter som [[Københavns Metro|metrolinjen]] [[Cityringen]] bl.a. på deres evne til at aflaste trafikken på Boulevardbanen.
|