Bibliotek: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ga:Leabharlann |
m →Danmark: sp |
||
Linje 38:
I [[Danmark]] er den største bogsamling i de nordiske riger er [[Det Kongelige Bibliotek|Det kgl. Bibliotek]] i København, landets nationalbibliotek. Dets grundlægger er Kong [[Frederik 3.]], der [[1661]]–64 erhvervede de tre adelsbiblioteker: [[Joachim Gersdorff]]s, [[Laurids Ulfeldt]]s og [[Peder Scavenius]]', som udgør dets grundstamme, rige på udenlandsk, særlig romansk litteratur, men fattige paa nordisk. Som gave fra den islandske [[Biskop Brynjulf Sveinsson]] modtog kongen overordentlig vigtige oldnorsk-oldislandske håndskrifter (den ældre Edda, Flatø-hogen), og af [[Johannes Kepler|Kepler]]'s søn købtes for 600 rigsdaler [[Tycho Brahe]]s håndskrevne originalobservationer. Ved kongens død bestod biblioteket af ca. 20.000 bind. Under hans efterfølgere [[Christian V]] og [[Frederik IV]] voksede det ved købet af Esaias Pufendorffs og Chr. Reitzers B. til ca. 40.000 bind. Under [[Christian VI]] øgedes det til ca. 70.000 bind; særlig værdifuld var erhvervelsen af Chr. Danneskjold-Samsøes Håndskrifts- og Palæotypsamling. Under [[Frederik V]] kom det [[Gottorpske Bibliotek]] til som [[krigsbytte]]; navnlig dets håndskrifter, der stammede fra de middelalderlige klosterbiblioteker i [[Bordesholm]] og [[Cismar]], var af betydeligt værd. Ved køb erhvervedes store dele af [[Hans Gram]]s bibliotek og af [[Niels Foss]]' på danske bøger rige bogsamling.
Men bibliotekets glansperiode falder dog under [[Christian VII]]'s regering, da [[D.G. Moldenhawer]] var [[overbibliotekar]]; da indgik største delen af 18. århundredes rige og overordentlig alsidige privatbiblioteker i det. Ved [[testamente]] modtog det efter Danmarks største [[bogsamler]], [[Otto Thott]], en [[manuskriptsamling]] på ca. 4.000 numre og 6.000 bøger trykt før [[1530]]; paa auktionen over hans bibliotek, der omfattede henved 138.000 bind, købtes desuden 60.000 bind for 10.000 rigsdaler. Det vigtigste af [[Bolle Willum Luxdorph]]s, [[Kofod Ancher]]s, [[Henrik Stampe]]s, [[C.F. Rottbøll]]s, [[Chr. Martfelt]]s, [[Henrik Gerner]]s, [[I.I. Berger]]s fagbiblioteker indlemmedes i det, ligeledes af lensgreve [[J.L. Holstein-Ledreborg]]s (en Luthersamling på 2.000 bind) og [[statsminister]] [[J.H.E. Bernstorff]]s; [[F.A. Müller]]s samling af kobberstukne blade, [[Uldall]]s og [[Kall]]s håndskriftsamlinger blev bibliotekts ejendom, og for ca. 10.000 rigsdaler erhvervedes [[P. F. Suhm]]s store B. paa 100.000 bind, medens [[Henrik Hjelmstjerne]]s enestående samling af ældre dansk litteratur på 10.000 bind efter ejerens død skænkedes til det. Ved 18. århundredes slutning udgjorde biblioteket ca. 250.000 bind fraregnet [[dublet]]terne. Betydelige forøgelser i [[19. århundrede]] har biblioteket fået ved [[Rasmus Rask]]s gave af 110 håndskrifter på [[palmeblad]]e og 40 på papir i [[Pali]], [[Sanskrit]] og [[Singhalesisk]] – i sin tid en af de første samlinger i Europa; ved afleveringer fra [[gehejmearkiv]]et af [[
[[Fil:Det-kongelige-bibliotek-ældre-afdeling-2005.jpg|320px|thumb|Det Kongelige Bibliotek, 1906]]
|