De indiske fyrstestater: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m ret sortkat |
m Typo fixing, replaced: bla. → bl.a. |
||
Linje 5:
Fyrstestaternes handlefrihed blev langsomt indskrænket, da briternes magt tiltog. Man begyndte at betragte dem som arkaiske levn, eventuelt til at blive optaget af centralmagten. Under ''lapsus-doktrinen'' kunne briterne annektere en fyrstestat hvis herskeren var uduelig eller en lovlig arving manglede, som fx i [[Satara]] i 1848, [[Jhansi]] i 1853 og [[Awadh]] i 1856.
Situationen forandrede sig med [[Sepoy-oprøret]] i 1857. For det første behøvede briterne beviselige forbundsfæller imod oprør; for det andet var annektionerne selv en årsag til oprøret –
Det er umuligt at give et fuldstændigt overblik over fyrstestaterne, da de eksisterede i hundredvis og med vidt forskellig størrelse, baggrund og kultur. Nogen var havde samme størrelse som England ([[Hyderabad]] og [[Kashmir]]), mens andre kunne måles i hektarer. Staternes herskere havde derudover et væld af forskellige titler: [[maharaja]], [[raja]], [[nizam]], [[nawab]], [[thakur]]; de var enten grundlagt af [[Mogulriget]]s embedsmænd eller af dens ubøjelige modstandere; de var rige eller fattige; muslimske, hindu eller sikh. Nogen var ledt af handlekraftige herskere der slavede for deres folks gode, nogen havde demoraliserede alkoholikere og narkomaner på tronen.
| |||