Versionen fra 10. okt. 2005, 20:25 redigér Malene (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 10.875 edits m + foto overført til Commons - skulle fotos af rundballer også sættes på her? ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. okt. 2005, 20:31 redigér fjern redigering Malene (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 10.875 edits m såm -> som Gå til næste forskel →
Linje 4: Bigballer er beregnet til håndtering med maskiner, ligesom rundballer er det. Det er de færreste landmænd der uden videre besvær vælter en bigballe om på siden. Dette er lidt lettere med den næste type baller, nemlig ''mini-big-baller'' (det er ikke en joke). Minibigballer er typisk halvt så høje som bigballer, og til gengæld sidder der ofte bag efter ballepressen en vogn der stabler ballerne to og to, så de på afstand ligner bigballer. Bigballepresser er opbygget ~~såm~~som en anhænger til en [[traktor]]. De drives af et [[kraftudtag]] fra traktoren, og en opsamler med metalpigge samler hø eller halm op fra marken i den bane hvor traktoren lige har kørt, i modsætning til små-ballepresser, der normalt opsamler banen ved siden af traktoren. Bigballepressen er væsentligt mere effektiv end den lille presse, og kan derfor samle tykkere baner op. Dette sparer en del runder på marken. Ballerne skydes ud efterhånden som de presses, og ved en forjusteret længde bindes 5-7 bånd og ballen skubbes ud efterhånden som den næste balle presses. Her efter samles ballerne med en [[frontlæsser]] på en [[lastbil]] eller en [[vogn]]. På en lastbil står der typisk to baller i bredden og to i højden. Antallet i længden varierer efter presselængde og ladlængde.

Bigballepresser: Forskelle mellem versioner