Bertel Bartholin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m kategori tilføjet |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Bertel Bartholin''' ([[21. september]] [[1614]] i [[København]] - [[29. januar]] [[1690]]), var en [[Danmark|dansk]] [[professor]], søn af professor [[Caspar Bartholin]] (d. 1629).
I sit 14. år blev Bartholin [[student]] og dyrkede nu i 5 år ved [[Københavns universitet|universitetet]] de forskellige [[filosofi]]ske [[videnskab]]er, indtil han blev optagen i den berømte [[dannelse]]sanstalt på [[Rosenholm]] hos sin faders ven, [[Holger Rosenkrantz]], hvis omgang og påvirkning han nød i 3 år, inden han efter tidens skik tiltrådte den lange [[studierejse]] i udlandet, der skulde afslutte hans [[uddannelse]].
I 3 år studerede han i [[Leiden]], besøgte derefter [[Frankrig]] og [[Italien]], hvor han fik adgang til de bedste [[bibliotek]]er og anvendte megen tid på kollation af klassiske forfattere, ligesom studiet af [[
Over [[Paris]] og [[Amsterdam]] vendte han tilbage til Danmark [[1645]] og [[udnævnelse|udnævntes]] samme år til ''professor [[veltalenhed|eloqventiæ]]'' ved universitetet; [[1647]] fik han [[magistergraden]] og ægtede [[20. juni]] samme år Sille
Marie Glob, født [[21. februar]] [[1630]] i [[Køge]], hvor hendes fader, magister Christen Glob, var [[præst]]; hendes moder var søster til den rige købmand Johan Braem. Hun døde i [[barselseng]] [[21. januar]] [[1675]].
Kong [[Frederik III]] gav Bartholin opsyn med det kongelige Kunstkammer med titel af ''[[Antiqvarius regius]]''. Han døde som [[senior]] ved universitetet efter at have ført et langt og lykkeligt liv, hvortil meget bidrog den sjældne sindsligevægt, med hvilken han forstod at tage livets forskellige tilskikkelser. Som ''professor eloqventiæ'' (i [[latin]]sk [[filologi]]) trådte Bartholin aldeles i skygge for sin kollega [[Ole Borch]] og har kun leveret få og ubetydelige skrifter.
Mest omtalt er hans ''Commentarius de pænula'' (1655; 2. forøgede udgave 1670), som på o. 100 sider vidt og bredt skildrer dette antike klædningsstykkes (en [[rejse]]- og [[regnkappe]]s) form, stof, farve, anvendelse af forskellige personer osv. Den slags [[afhandling]]er kan [[Holberg]] have tænkt på, da han skrev sin bemærkning om den "velstuderede" person, der "disputeret har om romersk sko og hat".
Line 19 ⟶ 14:
[[1645]] skrev han en lille ''Exercitatio philologica de Latini sermonis puritate''; han opstiller her (nærmest vistnok efter [[Gerard Joh. Voss]]) 4 forskellige perioder i sproget og litteraturen, nævner forfatterne i de enkelte perioder, fastsætter en række skribenter fra guld- og sølvalderen som normer for den rene latinitet og anfører til sidst en række ord og talemåder som prøver på, hvad der ikke er rent latin.
En del sætninger fra dette skrift gentages atter i to ubetydelige
| |||