Det romerske Senat: Forskelle mellem versioner

'''Senatet''' (latin: ''Senatus'') var en rådslående forsamling af stor betydning for styret i både Den romerske Republik, først, og senere Det romerske Kejserrige. Ordet ''senat'' er afledt af det latinske ord ''senex'' ("gammel mand" eller "ældste"); direkte oversat betyder senat omtrent [[ældsteråd]].

 

Traditionelt har man ment, at Senatet blev grundlagt af [[Romulus]], [[Rom]]s mytiske grundlægger, som en rådgivende forsamling bestående af de 100 familieoverhoveder, kaldet ''patres'' ("fædre"), hvorfra begrebet [[patricier]] senere blev afledt. Senere, omkring Republikkens begyndelse, forhøjede [[Lucius Junius Brutus]] antallet af [[senator]]er til 300 (ifølge legenden); disse blev også kaldet ''conscripti'' ("hvervede mænd"), fordi Brutus havde hvervet dem. Derfor tiltalte man senatets medlemmer ''Patres et Consripti'', som efterhånden blev forkortet til ''Patres Conscripti'' ("hvervede fædre").

 

Den romerske befolkning var inddelt i to klasser: Senatet og det romerske folk (som man kan se det i den berømte forkortelse [[SPQR]]). Det romerske folk bestod af alle [[romersk borger|romerske borgere]], som ikke var medlemmer af Senatet, såsom [[plebejer]]e og [[proletar]]er. Magten over indenrigsanliggender lå hos det romerske folk gennem forskellige rådsforsamlinger. I modsætning til den almindelige forestilling var Senatet ikke en lovgivende forsamling; et ''senatus consultum'' var kun en vejledning i retspraksis, ikke en lov i sig selv. Den egentlige lovgivningsmagt lå hos folkets rådsforsamlinger, som handlede efter Senatets anbefalinger og også valgte byens [[magistrat]].

 

I republikkens sene periode ændredes den romerske kultur. Ikke desto mindre beholdt Senatet en væsentlig indflydelse (''auctoritas'') i romersk politik. Som Roms repræsentant var det den officielle myndighed, som sendte og modtog ambassadører på byens vegne, som udpegede embedsmænd til at styre offentlige landområder – inklusive provinsguvernører –, som førte krige, og som bevilgede offentlige midler. Senatet havde også forret til at autorisere byens ledende embedsmænd, [[consul]]erne, og til at nominere en [[diktator]] i nødssituationer.

 

 

{{Antikken}}

 

[[Kategori:Romerriget]]

[[Kategori:Parlament]]

 

[[ar:مجلس الشيوخ الروماني]]

[[sr:Римски сенат]]

[[sv:Romerska senaten]]

[[th:วุฒิสภาโรมัน]]

[[tr:Roma Senatosu]]