Grevens og Friherrens Komedie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 3:
Den gamle danske adel var, trods alt, hvad den i de senere ar havde forbrudt mod land og rige, trods alle de tab, den havde lidt ved sin letsindighed og de uheldige krige, trods det, at mange af de godser, den tidligere i kraft af sine privilegier havde haft eneret til, nu ved tidernes ugunst var vandret over pa fremmede hænder, dog stadig stolt af sin store fortid og lidet tilbøjelig til at kaste sig i støvet for tronens fod, selv om adskillige af dens medlemmer havde forstået at bøje sig for nødvendigheden og havde indordnet sig under de nye forhold.
 
Den så derfor skævt til disse nye [[greve (rang)|greve]]r og [[friherre]]r, og det var utvivlsomt ret gængse adelsanskuelser, der kom til orde gennem den bidende satire »grevens og friherrens komedie« fra 1675, i hvis 1. akts 3. scene der forekommer følgende samtale:
 
{{citat|Mette: En greve, en friherre kan man gore af hvad slags folk, man vil, en bankerotters son, en kræmmers son, en kromands, en kedelsmeds, en glarmesters, en kuplers, en skinders, en gilders, en bissekræmmers, en ...