Boulevardbanen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) m Præcisering |
m Flertydig WL: (Østerbrogade) ved brug af AWB |
||
Linje 17:
}}
[[Fil:Boulevardbanen-aug-1914.jpg|290px|thumb|Boulevardbanen under anlæg i 1914 mellem Sølvgade og Stokhusgade. Øverst til venstre ses et hjørne af [[Statens Museum for Kunst]].]]
'''Boulevardbanen''' er betegnelsen for jernbanestrækningen mellem [[Københavns Hovedbanegård]] og [[Østerport Station]]. Banen er nedgravet og er delvis overdækket, delvis i åben banegrav. Banen er 3,2
== Historie ==
Linje 23:
Fra [[1897]] og frem til Boulevardbanens åbning i [[1917]] havde [[Kystbanen]] fra [[Helsingør]] haft endestation på Østerbro Station (nuværende Østerport), og endnu før det blev togene mod nord ført over [[Nørrebro Station|Nørrebro]] til [[Ryparken|Ryparken Station]] og herfra ad den nuværende [[Ringbanen|Ringbane]] til [[Hellerup Station|Hellerup]], hvor [[Klampenborgbanen]] og [[Nordbanen]] skiltes og førtes videre mod hhv. [[Klampenborg Station|Klampenborg]] og Helsingør over [[Hillerød]]. Undervejs lå et utal af [[jernbaneoverskæring]]er i niveau, hvilket var et stigende problem efterhånden som såvel vejnettet som bil- og jernbanetrafikken tog til.
Ideen til en underjordisk bane kom fra ingeniør [[Holger Hammerich]], der havde foreslået det allerede i [[1885]] som led i en ordning af Københavns jernbanestruktur. Anlægget af Boulevardbanen blev vedtaget af [[Rigsdagen]], hvor Hammerich var folketingsmedlem, i marts [[1904]] som del af en større anlægslov, der bl.a. også omfattede opførelsen af den nuværende hovedbanegård. Udgravningen foran banegården startede allerede året efter, mens [[viadukt]]en for [[Østerbrogade (København)|Østerbrogade]] syd for Østerbro Station (denne del af Østerbrogade er i dag omdøbt til [[Dag Hammarskjölds Allé]]) blev påbegyndt i [[1909]]. Fra [[1912]] begyndte man at fjerne de gamle volde, og i april [[1914]] var de sidste rester af Østervold fjernet med undtagelse af [[Pücklers Bastion]] i [[Østre Anlæg (København)|Østre Anlæg]].
I banens sydende nord for [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] skulle banen løbe hen over den gamle banegårds areal, så her måtte gravearbejdet afvente, at trafikken mod vest kunne overflyttes til den nye hovedbanegård. Det skete ved indvielsen [[1. december]] [[1911]], hvor også banegraven foran hovedindgangen samt viadukten for Vesterbrogade stod klar, og [[Frihedsstøtten]] var atter tilbage efter midlertidigt at være blevet fjernet for at gøre plads til anlægsarbejdet. Den er nu opstillet på en betonsokkel, der går gennem brodækket og ned mellem sporene. Udgravningen nord for Vesterbrogade kunne herefter påbegyndes i september [[1913]], hvorfra man fortsatte gennem [[Aborreparken]], der var nedlagt få år før.
| |||