Johan Frederik Vilhelm Schlegel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Sætter i FD ; kosmetiske ændringer
Linje 11:
== Mangesidighed ==
 
Der er over Schlegels videnskabelige produktion og akademiske lærergerning noget af den forståelse sig på alt, af den mangesidighed, som hører en svunden tids videnskabelighed til, og som ganske vist også var mere forenelig med datidens stofmængde end med nutidens. Schlegel læste over statsret, almindelig retslære, retshistorie, juridisk encyklopædi, romerret, statistik og adskilligt mere, og han, der i de yngre år stedse var rede til under en kollegas bortrejse, svagelighed eller overtagelse af andet embede at varetage hans partes ((?) del), stod til tider som den eneste aktive lærer inden for det retsvidenskabelige fakultet. Hans litterære efterladenskaber frembyder et ikke mindre broget billede. Hans vigtigste arbejde og, tør man vel sige, det eneste, i hvilket hans videnskabelige navn er nærværende for den almindelige juridiske bevidsthed i nutiden, er ''Danmarks og Hertugdommenes Statsret med stadigt Hensyn til deres ældre Forfatning'' 1. del (1827). Med særligt hensyn til, at der her var tale om en slags nybegyndelse - før juridisk eksamens omordning ved forordningen af 26. januar 1821 bestod forelæsningerne over statsret kun i fattige kommentarer til [[kongeloven]] -, fortjente dette værk trods sine svagheder anerkendelse og fandt den også både hos retskyndige og historikere, ligesom det blev oversat på tysk 1829. 2. del af arbejdet, der skulle have indeholdt hertugdømmernes statsret, udkom aldrig, ligesom Schlegel også efter [[Orla Lehmann]]s noget bitre vidnesbyrd (Efterladte Skrifter I, 28) under sin forelæsningsvirksomhed negligerede denne del af statsretten, der åbenbart betragtedes som "noget, der egentlig kun vedkom Universitetet i Kiel, som visselig ikke forsømte sin Del af Opgaven". Schlegels ''Naturrettens eller den almindelige Retslæres Grundsætninger'', der afløste Nørregårds Naturret og udkom i to oplag (1798 og 1805), var påvirket af den [[Immanuel Kant|kantske]] filosofi og faldt i tidens smag, og hans 1825 udgivne ''Juridisk Encyklopædi'' udfyldte et savn i datidens litteratur. Det første større skrift, som Schlegel udgav her hjemme - efter at han 1790 (ved kronprinsens formæling) havde publiceret sin for den juridiske doktorgrad skrevne afhandling om forskellen mellem besiddelse i god tro og i ond tro efter romerske retsgrundsætninger -, var imidlertid en (ufuldendt) ''Statistisk Beskrivelse af de fornemste europæiske Stater'' (1793-96), det umiddelbare udbytte af hans ungdomsstudier i udlandet.
 
== Frit Skib, frit Gods ==