Moody Blues: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m "WL: hit --> hit (succes)" |
m wl: Decca → Decca Records (2) |
||
Linje 4:
|Genre(r) = [[rock]]<br />[[symfonisk rock]]
|År aktiv = 1964-1972 og 1977-
|Pladeselskab = [[Decca Records|Decca]]<br />[[Deram Records]]<br />[[Threshold Records]]
|Medlemmer = [[Justin Hayward]] (guitar, sang)<br />[[John Lodge]] (bas, sang)<br />[[Graeme Edge]] (trommer)
|Tidligere medlemmer = [[Ray Thomas]] (fløjte, sang) (1964-2002)<br />[[Michael Pinder]] (piano, mellotron) (1964-1979)<br />[[Danny Laine]] (gitar, sang) (1964-1966)<br />[[Clint Warwick]] (bas) (1964-1966; 2002-)<br />[[Rodney Clark]] (bas) (1966)<br />[[Patrick Moraz]] (piano) (1977-1991)
Linje 14:
'''The Moody Blues''' er en [[England|engelsk]] [[rock]] gruppe, der stammer fra [[Birmingham]], England. Gruppen blev oprindeligt dannet i [[1964]] af [[Michael Pinder]] og [[Ray Thomas]] sammen med [[Danny Laine]], [[Graham Edge]] og [[Clint Warwick]]. Gruppens oprindelige navn var MB 5, opkaldt efter en engelsk øl, men med gruppens succes og bryggeriets manglende vilje til at engagere sig, blev MB til Moody Blues.
Under [[pladeselskab]]et [[Decca Records|Decca]] fik gruppen et [[hit (succes)|kæmpe-hit]] med singlen ''Go Now'' ([[1964]]), der nåede hitlisterne på henholdsvis nummer 1 i England og 10 i [[U.S.A]]. Gruppen spillede på dette tidspunkt [[blues]]baseret musik. Efter en række mindre succesfulde singler forlod Warwick, Laine og Clarke gruppen. I deres sted kom [[John Lodge]] og [[Justin Hayward]] og man besluttede sig for at skifte spor og lave en symfonisk rockmusik, baseret på [[mellotron]] og [[fløjte]] (spillet af henholdsvis Pinder og Thomas).
Gruppen skiftede til [[Deram Records]] (der faktisk hørte under ''Decca'') og indspillede her et [[konceptalbum]], der handlede om en almindelig dag, i en blanding af rock, pop og symfonisk musik med ledsagemusik af [[London Festival Orchestra]]. Pladen'' Days of Future Passed'' ([[1967]]), der var noget af en satsning for både gruppe og pladeselskab, blev en kæmpesucces og spyede to hits, ''Forever Afternoon'', der bedre kendes som ''Tuesday Afternoon'', og den nu klassiske ''[[Nights in White Satin]]'', som senere, i [[1972]], blev nummer 1 i U.S.A.
| |||