Førromersk jernalder: Forskelle mellem versioner

'''Før-romersk jernalder''' eller '''keltisk jernalder''' betegner perioden fra ca. 500 f.v.t. til ca. 1 e.v.t. og omfatter den ældste del af [[jernalder]]en i [[Skandinavien]], [[Nordtyskland]] og [[Nederlandene]] i området nord for [[Rhinen]]. I hele dette område er der gjort arkæologiske fund, der viser at overgangen fra [[Bronzealder|yngre bronzealder]] skete uden et afgørende kulturelt brud, men også at indflydelsen fra de [[keltisk]]e [[hallstattkultur|Hallstatt]] og [[La Tène kultur]]er i [[Centraleuropa]] var meget stærk. I det 1. århundrede f.v.t. begyndte den [[romersk]]e indflydelse at blive stærk også i det nuværende Danmark. <ref>Dina P. Dobson, "Roman Influence in the North" ''Greece & Rome'' '''5'''.14 (February 1936:73-89). </ref> Perioden deles i tre eller fire: I (500-300 f.v.t.), II (300-150 f.v.t.), IIIa (150- 50 f.v.t.) og IIIb (50 f.v.t. – 1 e.v.t.) Områderne i Nordtyskland og det sydlige Danmark tilhørte [[Jastorfkulturen]] mens det øvrige Norden tilhørte den Nordiske gruppe. <ref name=odenmusjern>[http://museum.odense.dk/viden-om/arkaeologi/arkaeologi-paa-fyn/de-arkaeologiske-perioder/foerromersk-jernalder.aspx Odense museum; Førromersk jernalder]</ref>

Adskillelsen af den tidlige jernalder i en før-romersk og [[Romersk jernalder|romersk]] periode blev første gang foreslået af [[arkæolog]]en Emil Vedel. I 1866 gjorde han en række fund på Bornholm, der i modsætning til fund fra de første århundreder e.v.t. ikke bar præg af en stærk romersk indflydelse. På det grundlag konkluderede han at dele af [[Nordeuropa]] endnu ikke var kommet i kontakt med Romerriget i begyndelsen af jernalderen. <ref>Vedel, ''Bornholms Oldtidsminder og Oldsager'', (København 1886).</ref> Brandgravsskikken, som den kendes fra den tidligere [[Urnemarkskulturen|Urnemarkskultur]], blev fortsat benyttet.

Fundene i Nordeuropa adskiller sig markant fra fx den keltiske La Tène kultur mod syd, herfra fik nordeuropæerne omkring 600 f.v.t. adgang til en avanceret jernteknologi, som gjorde dem i stand til selv at udvinde [[jern]] af [[myremalm]]. De ældste jernfund består primært af nåle, men værktøj og sværd er dog også fundet. Bronze blev stadig anvendt gennem hele perioden, men nu i højere som dekoration; fx er der fundet [[torques]] og kedler, fremstillet i den samme stil som kendes fra bronzealderen. På [[Dejbjergvognene]], et af periodens mest spektakulære fund, blev der udelukkende benyttet bronze til at samle træet. Fund tyder på at den kulturelle indflydelse fra Centraleuropa spredte sig til Sydskandinavien gennem det nordvestlige Tyskland. Allerede i de sidste på århundreder af bronzealderen kan der i de arkæologiske fund observeres en faldende tendens i mængden af bronzegenstande, hvilket tyder på et fald i importmængden fra [[Sydeuropa]]; den sandsynlige erfaring er at den ekspanderende Hallstattkultur afskar Nordeuropa fra kontakten med Sydeuropa, og den rivende udvikling det område befandt sig i på det tidspunkt. <ref name=odenmusjern />

Den kulturelle forandring, der betød afslutningen på den Nordiske bronzealder, var påvirket af udbredelsen af [[Hallstattkulturen]] mod syd og en [[klimaændring]] med lavere temperaturer og forandringer i [[flora (botanik)|flora]]en.

</ref> I Skandinavien har denne periode ind i mellem fået tilnavnet ’den fundløse periode’, da fundmængden flere steder falder drastisk i forhold til den foregående periode. Dette er blevet tolket som et tegn på en generel befolkningsnedgang i Skandinavien, modsat den sydlige Jastorfkultur, der i samme periode ekspanderede mod syd. Klimaet kan derfor måske have spillet en afgørende rolle for den germanske ekspansion i Centraleuropa. <ref>[http://www.stanford.edu/~moore/Boon_To_Man.html GLOBAL WARMING: A Boon to Humans and Other Animals]</ref>. I dag er dette synspunkt dog blevet nuanceret af undersøgelser, der viser et befolkningstal der rent faktisk var i vækst, selvom klimaet blev både koldere og mere fugtigt omkring 500 f.v.t. <ref name=odenmusjern />

Forskellige skoler indenfor arkæologien tolker de materielle levn til den germanske ekspansion forskelligt; en skole er fortaler for en såkaldt "[[demic diffusion]]", dvs. krigerisk erobring, mens en anden mener at ekspansionen snarere var et resultat af en fredelig [[kulturel diffusion]]. I Nederlandene er den dominerende holdning fx at jernalderkulturen udviklede sig fra den lokale bronzealderkultur, og ikke gennem fremmed indtrængen. <ref>Op Zoek naar de Kelten, Nieuwe archeologische ontdekkingen tussen Noordzee en Rijn - Leo Verhart, ISBN 90-5345-303-2, 2006, p67</ref>

Den før-romerske jernalderbefolkning i Nordeuropa talte sandsynligvis [[Germanske sprog|germansk]]; der er dog intet overleveret af dette sprog, som måske kan have været det hypotetiske [[protogermansk]]e sprog. I den sene fase af den før-romerske jernalder begynder germanske stammer for første gang at optræde i skriftlige kilder, primært gennem [[teutoner]]ne og [[kimbrer]]nes invasion af Romerriget. Dette togt er ofte blevet betegnet som et forvarsel til den turbulente [[folkevandringstiden|Folkevandringstid]] mange hundreder år senere. Efterhånden blev kommunikationsvejene mellem Nord- og Sydeuropa genetableret, hvilket fx kan afspejles direkte gennem den kraftige romerske påvirkning i udviklingen af de materielle levn fra hele Nordeuropa. <ref name=kongeh /> Omkring vor tidsregnings begyndelse er påvirkningen så stor, at perioden nu betegnes som [[Romersk jernalder]].

*Ove Eriksson , B, Sara, O. Cousins , and Hans Henrik Bruun, "Land-use history and fragmentation of traditionally managed grasslands in Scandinavia" ''Journal of Vegetation Science'' pp. &nbsp;743–748 ([http://www.bioone.org/perlserv/?request=get-document&issn=1100-9233&volume=013&issue=05&page=0743 On-line resume])