Johan Ernst Gunnerus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Sætter i FD ; kosmetiske ændringer |
m wl: Konsistorium → konsistorium (universitet), flora → flora (bog) |
||
Linje 48:
=== Arbejde for et universitet i Norge ===
Gunnerus er en af de første - om ikke den første - der har udtalt ønsket om et [[universitet]] i Norge - i en tale på [[Christian 7.]]’s fødselsdag 1768 -, og det så en tid ud til, at han skulle blive redskab til dets opfyldelse. Ved kabinetsordre af 4. januar 1771 pålagde [[Johann Friedrich Struensee]] [[
Han ville skaffe universitetet en fastere styrelse ved en vicekansler, afskaffe professorernes corpora<ref>''Corpora'' er flertal af ''corpus'': (Meyer: ''Fremmedordbog'', 6. udg. 1884): "ved det kjøbenhavnske Universitet kaldtes forhen ''Corpus'' de de ordentlige Professorer tillagte Boliger, Bønder etc." I dag ville man vel kalde dem "ben"? <br /> "... Det var nemlig fra ''corpora, en andel af universitetets jordegods'', at de normerede professorer blev aflønnet, så nye lærestole ville under det eksisterende system betyde ringere lønforhold for professorerne..." [http://www.ivh.au.dk/dvh/dvh2_1.pdf Naturvidenskab som nytte og ånd, 1728-1848] hvor den omtalte omlægning til pengeløn behandles</ref>, rangordningen mellem fakulteterne og disputerøvelserne (debatøvelser)<ref>Læs om "... Spisningen og de ''dertil knyttede latinske disputereøvelser'' ..." under årtallene 1569 og 1749 på [http://www.regensen.dk/historie/historie.php Regensen.dk - Regensens historie]</ref> ved [[kommunitetet]], medens forelæsningerne skulle ophjælpes. Der indløb en mængde breve til ham om, at han skulde arbejde for et universitet i Norge, og han udkastede da også en plan til et sådant, der skulle have sit sæde i Christianssand. Hertil ville han i så fald have videnskabsselskabet flyttet og ønskede selv her at være vicekansler. Sin amanuensis i København, [[Johan Henrik Tauber|J. H. Tauber]], ville han have til professor i Norge og, da der herom ikke blev tale, til konrektor i Trondheim og sekretær i videnskabsselskabet. Hans inderlige tilslutning til denne repræsentant for den begyndende rationalisme synes at betegne hos ham en opgiven af den gamle [[Luthersk ortodoksi|ortodoksi]]. Universitetsplanen faldt med begivenheden 17. januar 1772, men meget af den kom op i en følgende tid.
Linje 66:
Over 1100 arter er beskrevet og ledsaget af talrige angivelser om deres udbredelse i Norge; ligeledes er mange gængse trivialnavne meddelt, og særlig udførlig er for mange arters vedkommende angivet deres anvendelse i de forskellige egne af landet, hvilke økonomiske meddelelser forfatteren synes at have anset for hovedsagen.
Der findes ikke mindre end 350 blomsterløse planter optaget i [[flora (bog)|flora]]en, et for den tid ikke ringe antal. Gunnerus har også efterladt ét på hans mange og lange visitatsrejser indsamlet [[herbarium]], der dog peger hen på, at bestemmelserne i hans flora ikke altid er pålidelige, ligesom de af ham opstillede nye plantearter i mange tilfælde ikke have kunnet bestå for en senere kritik. En på den sydlige halvkugle hjemmehørende [[planteslægt]] [[Gunnera]] er af [[Carl von Linné]] opkaldt til ære for ham.
| |||