Johannes Wiedewelt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m wl: Helena → Helena (græsk mytologi), Flora → Flora (gud), ionisk → Joniske søjler |
m →Udsmykningen i Fredensborg slotshave: linkfix |
||
Linje 35:
Men de andre figurer og grupper tager sig rigtignok nærmest ud, som om deres ophavsmand aldrig havde set en antik for sine øjne, -- som var de udgåede fra en fransk dekadencekunstners værksted, hvor [[Gian Lorenzo Bernini]]s indflydelse endnu var den bestemmende. Særlig gælder dette om gruppen, der forestiller [[Helena (græsk mytologi)|Helena]]s bortførelse, hvor især den oprakte arm med de vidt spredte fingre gør en [[barok]] virkning, men også de to andre bortførelsesscener med [[Flora (gud)|Flora]] og med [[Proserpina]] så vel som [[Æneas]], der med [[Anchises]] og [[Ascanius]] forlader [[Troja]], vilde have vakt Winckelmanns dybeste mishag, dersom han, der kaldte Bernini "''der grosste Esel unter den Neueren''", havde fået dem at se.
Ret tiltalende, især ved det indtryk de gør af virkelig at sove, er de to hvilende drenge; af ''Årstiderne'' er ''Foråret'' ret smuk i linjerne, men står, som i det hele Wiedewelts statuer, dårlig på benene; de 3 andre er meget tarvelige. Ikke synderlig mere tiltalende er de i dekorationerne indlagte relieffer; ''Gratierne'', der pryder [[obelisk]]en på øen, er unaturlig tynde og lange og meget flove i udtrykket; bedre og ikke blottet for reminiscenser fra antikken er ''Vinhøsten'', der findes på et ''Monument champêtre'', der som helhed er godt arrangeret. Dette kan overhovedet siges om næsten alle de til samlingen hørende helt eller væsentlig set dekorative arbejder, således om et ''Monument pittoresque'' med et [[
Af arbejderne i Fredensborg fristes man overhovedet til at slutte, at Wiedewelts talent væsentlig gik i retning af det ornamentale, og at han vilde have kunnet nå overmåde højt, hvis han havde uddannet sig og virket udelukkende som dekorationsbilledhugger. Den omtalte, for bedømmelsen af Wiedewelts evner og udvikling meget vigtige suite er for øvrigt mærkelig ved at fortælle om det sære tilbagefald til dyrkelsen af den franske Stil, der viser sig hos kunstneren kort efter hans hjemkomst fra Italien.
Senere arbejder af ham viser langt tydeligere end Fredensborgsagerne, at han virkelig har lært noget af at se og tegne efter antikke statuer og relieffer. Man mærker det allerede i [[1768]], da han tegner en reliefkomposition til titelkobberet foran [[J. G. Bradt]]s ''Gjengivelser af Monumenterne i Fredensborg Slotshave''; af alle Wiedewelts frembringelser er der vistnok ingen, der røber mere Forståelse af antik komposition, linjeføring og bevægelse end denne tegning.
| |||