Versionen fra 14. okt. 2009, 17:22 redigér Qizilbash (diskussion \| bidrag) 590 edits m Rettet intern reference ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. apr. 2010, 17:07 redigér fjern redigering Qizilbash (diskussion \| bidrag) 590 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 4: I [[Alevisme\|alevismen]] er ''dede'' en betegnelse for en [[seyyid]], der varetager de religiøse affærer. Ordet ''dede'', er en tyrkisk version af det persiske ord ''pir'', som ligeledes betyder "gammel mand" og bruges som en benævnelse for en religiøs lære hos [[Sufisme\|sufi]]-ordener. Ordet ''pir'' er den persiske version af det arabiske ''sheikh'', som på lignende vis betyder "gammel mand". Alle tre udtryk bruges i forskellige [[Sufisme\|sufi]]-kredse. Linje 10: I [[Alevisme\|alevismen]] er det i dag mest udbredt at benytte ''dede'' og ''pir'', mens ''sheikh'' i højere grad bruges om historiske personer, som f.eks. Sheikh Badr al-Din (Seyh Bedrettin) og Sheikh Safi al-Din (Seyh Safiyettin). Det arabiske udtryk ''murshid'', benyttes også af og til, men det menes at der i [[Alevisme\|alevismen]] findes en hierarkisk skelnen mellem de forskellige betegnelser, hvor ''dede'' er den laveste og ''murshid'' den højeste i hierarkiet. ''Dede'er'' har i historiens løb leveret deres viden videre til deres børn og således videreført arven til sin slægt. Når ''dede'ernes'' børn har opnået den tilstrækkelige viden og kompetencer, har disse overtaget funktionerne som ''dede'', for ''dede''-slægtens tilhørende [[Ocak_(Alevisme)\|ocak]]. Dette betyder også, at det under normale omstændigheder ikke er muligt for en ikke-[[seyyid]] at blive ''dede''. ''Dede'erne'' har derfor også et hundreder af år gamle stamtræ, som fungerer som et slags slægtscertifikat. I [[bektashi]]-ordenen derimod, har enhver egnet person muligheden for at opnå en tilsvarende position, som f.eks. en [[Baba_(Bektashi)\|baba]]. Oplæringen af ''dede'erne'' er primært baseret på mundtlige overleveringer, men også på adskillige skriftlige kilder. Skriftlige kilder har dog aldrig været særlig udbredt blandt [[Alevisme\|aleviter]], da disse udgjorde en fare for [[Alevisme\|aleviternes]] sikkerhed. Dette skyldtes, at [[Alevisme\|aleviterne]] var under konstant overvågning og forfølgelse af [[Osmanniske Rige\|Det Osmanniske Rige]]. De fleste af [[Alevisme\|alevismens]] skriftlige kilder menes også at være destrueret under [[Osmanniske Rige\|Osmannerrigets]] forfølgelser.

Dede (Alevisme): Forskelle mellem versioner