Edgar Kant: Forskelle mellem versioner

 

Edgar Kant deltog i den estiske selvstændighedskrig.

 

Han studerede først ved Selskabet for Tallinn Folkeuniversitets kolledge, fra [[1928]] ved [[Tartu Universitet]] under ledelse af den fremstående finske geograf [[Johan Gabriel Granö]]. Derefter studerede han ved universiteterne i [[Wien]], [[Paris]], [[Grenoble]], [[Szeged]] og [[Amsterdam]], ved handelsuniversitetet i [[St. Gallen]] og ved Arkivet for Verdensøkonomi i [[Hamborg]]. Han foretog i sin ungdom rejser til [[Norge]], [[Ungarn]], [[Schweiz]], [[Frankrig]], [[Algeriet]] og [[Holland]] dels for egne midler, dels ved stipendier fra Rockefeller-fonden.

 

Han arbejdede først som assistent ved Tartu Universitets Geografiske kabinet og hjemstavnsundersøgelser, herunder feltstudier i de estiske provinser [[Tartumaa]] og [[Setumaa]]. Han blev dr.phil. med afhandlingen "''Problems of environment and population in Estonia''", der blev forsvaret ved Tartu Universitet i [[1934]]. Samme år blev han docent ved universitetet, i [[1936]] professor i økonomisk geografi, han var [[prodekan]] for den økonomiske afdeling [[1936]]-[[1938]], prorektor for universitetet 1938-1940. Da Estland blev besat af [[Sovjetunionen]] i [[1940]], blev han afskediget fra samtlige stillinger og gik ind i det estiske hjemmeværn og i den estiske modstandsbevægelse, hvor han deltog i frihedskampe i det sydlige Estland i sommeren [[1941]]. Efter den sovjetiske rømning samme år udnævnte lederen af Estlands Hjemmeværn, Friedrich Kurg, ham til midlertidig rektor for Tartu Universitet (da han havde været prorektor i Estlands sidste selvstændighedstid), og dette hverv bestred han til september [[1944]], hvor han ved den fornyede sovjetiske besættelse af Estland flygtede til [[Sverige]].

 

 

== Forskning ==