Giovanni Pierluigi da Palestrina: Forskelle mellem versioner

I [[1564]], to år inden han opsagde hanssit job i St. Maria Maggiore, begyndte en kardinal ved navn Ippolito 2. d’Este at interessererinteressere sig for hans musik og spurgte efterfølgendesiden Palestrina, om han kunne have lyst til at skrive musik til hans hof.

Det gjorde han for en stund, men sagde så sit job op i [[1566]] og blev musiklærer på Seminario Romano, blot for at returnere til Cappella Guilia i [[1571]]. I [[1577]] blev han tilbudt at skrive salmer til den tids salmebøger, selvfølgelig under opsyn af Trent -rådet (det gamle romerske kirkeråd). Hans kone, Lucrezia Gori, dør tragisk af influenzaepidemien i [[1580]], men allerede året efter gifter han sig med en rig pelshandlerske ved navn Virginia Dormoli. Dette ægteskab hjælper ham ud af hans små finansielle problemer og gør samtidig Virginia til en mere omtalt dame. Inden hans død i [[1594]] kan han offentliggøre yderligere 16 samlinger musik.

I hanssine messer fokuserede og legede han altid meget og meget forsigtigt med dissonanser, som han lod sig fascinere af, og pga. de mange salmer og hymner han skrev til de gamle salmebøger, var hans tekster altid velovervejetvelovervejede og tydelige, på trods af det latinske sprog. Dette ses tydeligt i bl.a. hans mest kendte stykke « Missa Papae Marcelli ».