Germanske lydforskydning: Forskelle mellem versioner

4.550 bytes tilføjet ,  for 16 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Semiautomatisk flertydig fix - Germansk)
No edit summary
'''Den germanske lydforskydning''' er en langserie rækkeaf lydudviklinger ("lydlove"), der spaltedevar med til at spalte [[Germanske sprog|germansk]] fra de øvrige [[indoeuropæisk]]e sprog. I det oprindelige indoeuropæiske sprog kunne konsonantforbindelser danne stavelser alene - uden selvlyde. Eksempler herpå findes endnu i [[tjekkisk]], eksempelvis ''vlk'' (ulv) og ''krk'' (hals). Konsonankombinationerne har, i de andre indoeuropæiske sprog, fået en foranstående [[selvlyd]], så konsonantforbindelsen undgås.<br>
 
== Historie ==
Sprogforskerne [[Jacob Grimm]] og [[Rasmus Rask]] var begge, uafhængigt af hinanden, med til at gøre denne opdagelse. Den kaldes derfor også Rask-Grimms lov.
 
== Eksempler ==
Den germanske lydforskydning består af følgende regelmæssige lydudviklinger:
* '''bh''' > '''b'''; dette ses eksempelvis ved engelsk ''bear'', dansk ''bære'' og tysk ''gebären'' (føde), som alle svarer til sanskrit ''bhárati''
* '''dh''' > '''d'''; f.eks. dansk ''die'', som svarer til sanskrit ''dháyas''
* '''gh''' > '''g'''; f.eks. indoeuropæisk *''ghostis'', latin ''hostis'' (fjende, fremmed), som svarer til dansk ''gæst'', urnordisk gastiz (jævnfør runeindskriften på guldhornet fra Gallehus ved Møgeltønder)
* '''b''' > '''p'''; latin ''labium'', som svarer til engelsk ''lip'', dansk ''læbe'' og tysk ''Lippe''
* '''d''' > '''t'''; latin ''duo'' (fransk ''deaux'' osv.), som svarer til dansk ''to''
* '''g''' > '''k'''; latin ''genu'', som svarer til engelsk ''knee'' og dansk ''knæ''
* '''p''' > '''f'''; latin ''pater'', som svarer til islandsk ''faðir'', engelsk ''father'' og dansk ''fader''
* '''t''' > '''þ'''; f.eks. latin ''tres'', som svarer til oldnordisk ''þrír'' pg engelsk ''three''. Derudover f.eks. sanskrit ''bhrátar'' og græsk ''phráter'', som svarer til gotisk ''broþar''
* '''k''' > '''h'''; eksempelvis latin ''cornu'' (før udviklingen for det franske c: [s] > [k]; jævnfør Cæsar/Caisar og dansk kejser), som svarer til oldnordisk ''horn'', engelsk ''horn'' og dansk ''horn''. Derudover eksempelvis latin ''caput'', som svarer til oldnordisk ''hofuð'', engelsk ''head'' og dansk ''hoved''
 
* ie. *''p'' > germ. ''f'':<BR>da. ''fader'', eng. ''father'', ty. ''Vater'' = latin ''pater'', græsk πατήρ, sanskrit ''pitár-''.
Undtaget for den germanske lydforskydning er konsonantforbindelserne ''sp'', ''st'', ''sk'' og ''t'''et i forbindelserne ''kt'' og ''pt''.<br>
* ie. *''t'' > germ. ''þ'' (da. ''t'', ty. ''d''):<BR>da. ''tre'' (oldnord., isl. ''þrír''), eng. ''three'', ty. drei = lat. '''trēs'', gr. τρεῖς, skt. ''tráyah''.
I indoeuropæisk varierede trykkets placering i ordene, men dette ændrede sig i germansk. Trykket kom i steden for til at ligge på rodstavelsen, som tit var den første stavelse i ordet.
* ie. *''k'' > germ. ''h'':<BR>da. ''hund'', eng. ''hound'', ty. ''Hund'' = lat. ''canis'', gr. κύων, skt. ''&#347;un-''; da., eng. ''horn'', ty. ''Horn'' = latin ''cornu'', gr. κέρας, skt. ''&#347;íras-''; da. ''hoved'' (eng. ''head'', ty. ''Haupt''?) = lat. ''caput''.
I de tryksvage stavelser i indoeuropæisk udviklede der sig lydkorrenspondenser, som senere tiders filologer fik meget bøvl med at opklare. Udviklingerne syntes grangiveligt at bestå af utallige uregelmæssigheder, men i 1876 opdagede [[Karl Verner]] sammenhængen. Udviklingen blev derfor kaldt for [[Verners lov]] (se denne).
 
* ie. *''b'' > germ. ''p'' (ty. ''pf-'', ''-ff-'':<BR>da. ''læbe'', eng. ''lip'', ty. ''Lefze'' (erstattet af nordtysk ''Lippe'') = latin ''labium''.
* ie. *''d'' > germ. ''t'' (ty. ''z'', ''-ss-''):<BR>da. ''to'', eng. ''two'', ty. ''zwei'' = lat. ''duo'' (fransk ''deux'' osv.), gr. δύο, skt. ''dvāu''.
* ie. *''g'' > germ. ''k'' (ty. ''k-'', ''-ch-''):<BR>da. ''knæ'', eng. ''knee'', ty. ''Knie'' = lat. ''genu'', gr. γόνυ, skt. ''jānu-''.
 
* ie. *''bh'' > germ. ''b'':<BR>da. ''bære'', eng. ''bear'', tysk ''gebären'' 'føde' = lat. ''ferō'', gr. φέρω, skt. ''bhárati''
* ie. *''dh'' > germ. ''d'' (ty. ''t''):<BR>da. ''dør'', eng. ''dor'', ty. ''Tür'' = lat. ''foris'', gr. θύρα, skt. ''dhur-''.
* ie. *''gh'' > germ. ''g'':<BR>da. ''gås'', eng. ''goose'', ty. ''Gans'' = lat. *''hānser'' > ''ānser'' (''h'' var stumt i lavsproget), gr. χήν, skt. ''hamsá-''; oldnord. ''gói'', no. ''gjø'', sv. ''göjemånad'' 'februar' = lat. ''hiems'' 'vinter', græsk χεῖμα 'vinter', χιών 'sne', skt. ''hímā'' 'vinter'; heraf også da. ''gimmer'', egtl. 'et lam, der kun har oplevet én vinter' = gr. χίμαιρα 'ged' (> da. ''kimære'').
 
Undtaget for den germanske lydforskydning er konsonantforbindelserne ''sp'', ''st'', ''sk'' og ''t'''et i forbindelserne ''kt'' og ''pt'' (f.<breks. *''nokwt-'' (lat. ''noctem'', gr. νύκτα, skt. nakt-) > da. ''nat'', eng. ''night'', ty. ''Nacht'').
 
== Beskrivelse ==
 
Når man taler om 'lydforskydning', er det fordi der er tale om en række lydudviklinger, der gør, at lydene så at sige skifter plads. De stemte aspirerede [[klusil]]er (lukkelyd) *''bh'', *''dh'', *''gh'' bliver til de stemte ikke-aspirerede [[klusil]]er *''b'', *''d'', *''g''. De stemte [[klusil]]er *''b'', *''d'', *''g'' bliver til de ustemte [[klusil]]er *''p'', *''t'', *''k''. Og de ustemte [[klusil]]er bliver til de ustemte [[frikativ]]er (hæmmelyd) *''f'', *''þ'', *''h''.
 
Den germanske lydforskydning kan således ses som en [[fonetik|fonetisk]] kædereaktion, selv om det er usikkert, om den begyndte i bunden ved, at de forskellige serier skubbede til hinanden (*''bh'' skubbede til *''b'', der skubbede til *''p''), eller i toppen ved, at de forskellige serier hev de andre med sig for ikke at efterlade et tomrum i lydsystemet (''p'' hev ''b'' efter sig'', og ''b'' hev ''bh'' efter sig). Begge forklaringer på den germanske lydforskydning er klassisk strukturalistiske.
 
Der er imidlertid ikke enighed om, hvad der var det indoeuropæiske udgangspunkt for de forskellige fonemer. Den klassiske rekonstruktion lægger sig tæt op ad oldindisk, idet man antager, at der fandtes stemte aspirerede klusiler (*''bh'', *''dh'', *''gh''), og de fleste indoeuropæister er stadig tilhængere af denne rekonstruktion. I de senere år er der dog en del, der har kritiseret denne tradition, fordi det vil være
højst usædvanligt for et sprog at have disse fonemer og så ikke have de tilsvarende ustemte aspirerede klusiler *''ph'', *''th'', *''kh'' (de findes i indisk, hvor de bl.a. er opstået af indoeuropæisk *''p'', *''t'', *''k'' + *''H'').
 
De vil derfor i stedet rekonstruere dem som ikke-aspirerede klusiler, dvs. *''b'', *''d'', *''g'', hvorimod de rekonstruerer de traditionelle ikke-aspirerede klusiler som "glottaliserede" klusiler, dvs. *''p’'', *''t’'', *''k’'' (nærmest ''p'', ''t'', ''k'' med et stød). Et sådant lydsystem er ikke så usædvanligt statistisk set, og det er almindeligt i Kaukasus. Hvis denne rekonstruktion er korrekt, er germansk *''p'', *''t'', *''k'' (der i de fleste germanske dialekter udtales [''ph''], [''th''], [''kh'']) - sammen med armensk (og formentlig også det uddøde thrakiske sprog) - nærmere på udgangspunktet end latin, græsk, indoiransk, baltisk, slavisk, keltisk og albansk. Den nye model forudsætter dog, at *''b'', *''d'', *''g'' har udviklet sig til latin ''f'', ''f'', ''h'' og græsk ''ph'', ''th'', ''kh'', hvilket er mere komplekst, end hvis man rekonstruerer *''bh'', *''dh'', *''gh''.
 
 
==Højtysk lydforskydning==
 
Som det ses, har tysk i en del tilfælde forskudt lydene endnu en gang (den højtyske lydforskydning):
 
*''f'', ''þ'', ''h'' > ''v'' (udtalen [''v''] er dog kun dialektal), ''d'', ''h''
*''b'', ''d'', ''g'' > ''b'' (dial. ''p''), ''t'', ''g'' (dial. ''k'')
*''p'', ''t'', ''k'' > ''pf'', ''z'', ''k'' (svejtsertysk 'kch'') i begyndelsen af et ord og ''f'', ''ss'', ''ch'' inde i et ord.
 
==Vernersk veksel==
 
I indoeuropæisk kunne trykket, [[accent]]en, være anbragt på alle stavelser i ordet og varierede alt efter afledning og bøjningsform. Denne accenttype er bevaret i vedisk indisk og på græsk, men på germansk kom trykket i stedet til at ligge fast på den første stavelse i ordet (dog ikke på forstavelser som ''ge-'', ''be-'', ''for-''). Selv om germansk således ikke har bevaret den indoeuropæiske accent, har den imidlertid sat sig et tydeligt spor, idet indoeuropæisk *''p'', *''t'', *''k'', *''s'', der efter den germanske lydforskydning normalt skulle udvikle sig til '''ustemt''' ''f'', ''þ'', ''k'', ''s'', i stedet blev til '''stemt''' ''b'', ''d'', ''g'', ''z'', hvis den forudgående vokal '''ikke''' bar accenten i urindoeuropæisk. Det var den århusianske sprogvidenskabsmand [[Karl Verner]], der fandt forklaringen på denne tilsyneladende uregelmæssighed, og man kalder den efter ham [[vernersk veksel]]. Det typiske eksempel (og det, der ledte ham på sporet) er germ. *''fadēr'' (ty. ''Vater'') = gr. πατήρ, vedisk ''pitár-'' over for germ *''brōþēr'' (ty. ''Bruder'') = gr. φράτωρ, vedisk ''bhrā́tar-''.
 
På grund af denne lydregel var der i en del stærke verber på germansk en veksel mellem ''f'', ''þ'', ''k'', ''s'' i [[infinitiv]], [[præsens]] og [[præteritum]] ental på den ene side og ''b'', ''d'', ''g'', ''z'' (> ''r'') i [[præteritum]] flertal og [[participium|participiet]] på den anden side. Vekslen kan endnu ses i de ældre sprog, men i de moderne sprog er den normalt ophævet ved analogi. Det urgermanske *''friusan'' : *''fraus'' : *''fruzum'' : *''gafruzanaz'' kunne stadig ses i oldnordisk ''frjósa'' : ''fraus'' : ''frørum'' : ''frørinn'' og oldhøjtysk ''friosan'' : ''frōs'' : ''frorum'' : ''gifroran'', men de nordiske sprog har nu analogisk gennemført ''s'': ''fryse'' : ''frøs'' : †''frøse'' : ''frosset'', hvorimod tysk har gennemført ''r'': ''frieren'' : ''fror'' : ''froren'' : ''gefroren''. I et andet tilfælde har nyhøjtysk ''r'': ''verlieren'', men dansk har lånt ordet i en ældre form med ''s'': ''forlise''.
Den germanske lydforskydning er imidlertid blevet delvist udvisket i nutidsdansk af en lang række forskellige årsager. Den findes ikke i senere låneord.
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.toender-gym.dk/fag/classica/grammatik/grammatik_sproghistorie.htm Sproghistorisk side på Tønder Gymnasiums hjemmeside]
 
== Litteratur ==
61

redigeringer