Władysław Gomułka: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner sorteringsnøgle som allerede findes i FD |
m Flertydig WL: (Sovjet) ved brug af AWB |
||
Linje 1:
[[Fil:Wladyslaw Gomulka na trybunie.jpg|thumb|Władysław Gomułka
[[Fil:Wladyslaw Gomulka.jpg|thumb|Władysław Gomułka profitera fotografiet]]
'''Władysław Gomułka''' ([[6. februar]] [[1905]] i [[Krosno]], [[Polen]] - [[1. september]] [[1982]] i [[Warszawa]]) var en polsk [[kommunisme|kommunistisk]] [[politiker]] og førstesekretær i [[PZPR|Polska Zjednoczona Partia Robotnicza]].
Linje 5:
Han begyndte som aktiv i fagbevægelsen, og blev medlem af [[Komunistyczna Partia Polski]] i [[1926]]. Efter at have afsonet et 2 år lang [[fængsel]]sstraf grundet sin revolutionære politiske virksomhed rejste han i [[1934]] til [[Moskva]], hvor han boede et år og blev kommunistisk skolet. Tilbage i Polen i [[1935]] blev han atter arresteret og sad fængslet det meste af tiden frem til [[2. verdenskrig]].
Efter krigens udbrud endte han i den [[Sovjetunionen|sovjet]]tisk besatte del af landet og blev dermed løsladt. Han var under krigen aktiv i den kommunistiske [[modstandsbevægelse]] og blev en af de vigtigste repræsentanter for de polske kommunister, og i [[1943]] overbeviste han [[Josef Stalin]] om, at et polsk kommunistparti måtte genoprettes. Han deltog derefter i opbygningen af Polska Partia Robotnicza og blev efter to andre partifunktionærers død valgt til partiets [[generalsekretær]]. Gomułka var vicestatsminister i den midlertidige regering for Republikken Polen (''Rząd Tymczasowy Rzeczypospolitej Polskiej'') fra januar til juni [[1945]], og i den midlertidige nationale enhedsregering fra fra juni 1945 til [[1947]], hvor han havde ansvaret for de genvundne områder og genbefolkningen af dem. Han deltog i manipulationen af [[folkeafstemning]]en ''3xTAK'' i [[1946]] og parlamentsvalget i [[1947]], og blev, som han selv udtrykte det, "Polens [[hegemoni|hegemon]]". Gomułka kom imidlertid på konfrontationskurs med den mest [[stalinisme|stalinistisk]] fløj i partiet, der talte [[Bolesław Bierut]], [[Hilary Minc]] og [[Jakub Berman]], som i [[1948]] med [[Moskva]]s velsignelse styrtede Gomułka. Han blev fordømt og beskyldt for at være højrenationalist, udvist fra partiet og fængslet mellem [[1951]] og [[1954]].
Efter Bieruts død og den begyndende [[afstalinisering]] i [[1956]], blev han politisk rehabiliteret og valgt til partiets førstesekretær. I begyndelsen nød han stor opbakning grundet sine reformer og løfter om at skabe en polsk vej indenfor [[socialisme]]n, der bl.a. indebar afvikling af de kollektive landbrug og større politisk frihed. Gomułkas iver efter økonomiske reformer aftog imidlertid hurtigt, og Gomułka bukkede i stigende grad under for Sovjets pres. I begyndelsen af [[1960'erne]] indledte han en skærpet undertrykkelse af kritiske intellektuelle og ikke mindst af [[den katolske kirke]]. I [[1968]] deltog han i [[Warszawapagten|Warszawa-pagt]]-landenes [[invasion]] af [[Tjekkoslovakiet]] for at slå hårdt ned på [[foråret i Prag]], og senere samme år igangsatte han en massiv [[antisemitisme|antisemitisk]] kampagne, der fik næsten alle jøder til at forlade Polen. Kampagnen blev anset for at være [[Østblokken]]s svar på [[Seksdageskrigen]]. I december [[1970]] udbrød der demonstrationer, som blev blodigt slået ned. Flere demonstrerende arbejdere blev skudt og dræbt. Det medførte, at Gomułka til sidst blev afsat af partiet og erstattet af [[Edward Gierek]] som førstesekretær.
| |||