Prisopgave: Forskelle mellem versioner

1.066 bytes tilføjet ,  for 16 år siden
tilføjet to billeder fra Commons og lidt mere info samt en litteraturhenvisning
(ny)
 
(tilføjet to billeder fra Commons og lidt mere info samt en litteraturhenvisning)
[[Billede:Københavnsuniversitetsguldmedalje.jpg|thumb|Københavns Universitets guldmedalje. Den er skåret af [[Harald Conradsen]].]]
[[Billede:Københavnsuniversitetsguldmedalje2.jpg|thumb|Københavns Universitets tidligere guldmedalje. Den var tegnet af [[Nicolai Abraham Abildgaard]] og skåret af [[D.J. Adzer]].]]
En '''prisopgave''' er en akademisk opgave, det typisk udskrives af et [[universitet]], men [[fond (selvejende)|fonde]], [[forening]]er o.l. kan også udskrive prisopgaver. I en prisopgave skal en bestemt problemstilling behandles og den bedste behandling belønnes med en pris.
 
Ifølge den gældende ''Bekendtgørelse om prisopgaver på universiteterne'' ([[30. oktober]] [[1972]]) fra [[Undervisningsministeriet]] fastsætter de enkelte universiteter i [[Danmark]] selv de nærmere regler for prisopgaver.
 
Ved [[Københavns Universitet]] siger de gældende regler (fra [[20. september]] [[1995]]), at det enkelte [[fakultet (universitet)|fakultet]] kan udskrive prisopgaver én gang årligt. Universitets guld[[medalje]] kan tildeles, når "''opgaven er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed''", mens sølvmedaljen kan tildeles, hvis det ikke fuldt ud er tilfældet. Medaljerne har på forsiden en [[Pallas Athene]]-figur og på bagsiden påskriften ''Ingenio et studio'' omgivet af en [[laurbærkrans]]. Opslag om prisopgaver offentliggøres i november, og den normale frist for besvarelse er det [[15. januar]] det næstfølgende år. Prisopgaver har været udskrevet hvert år siden [[1762]] undtagen [[1769]]-[[1791]]. Indtil [[1974]] kaldtes sølvmedaljen [[accessit]].
 
Prisopgaver har været udskrevet ved Københavns Universitet hvert år siden [[1762]] undtagen [[1769]]-[[1791]]. De første år blev der udsat fem præmier på 20 [[rigsdaler]] hver, finansieret af [[Kommunitetet]]. Fra 1791 blev der tale om otte præmier i form af en medalje til en værdi af 40 rigsdaler. Opgaverne blev udskrevet inden for [[teologi]], lovkyndighed, [[lægevidenskab|medicin]], [[matematik]], [[filologi]], [[filosofi]], [[historie]] og [[æstetik]]. Gennem årene udvidedes opgaverne med en række nye discipliner: [[1813]] [[naturhistorie]], [[1826]] [[fysik]], [[1829]] orientalske sprog og litteraturer og [[1853]] [[statsvidenskab]]. Indtil [[1974]] kaldtes sølvmedaljen [[accessit]].
 
For [[Aarhus Universitet]] gælder (fra [[17. maj]] [[2004]]), at "''opgaverne kan belønnes med guldmedalje eller opnå bedømmelsen "accessit"''" og at besvarelsesfristen ligger mellem 12 og 24 måneder efter opslag af opgaven. Medaljen har universitetets segl med inskriptionen ''Solidum petit in profundis'' (universitetets [[motto]]) på forsiden, mens bagsiden har prismodtagerens navn samt året for modtagelsen omgivet af en laurbærkrans.
 
[[Syddansk Universitet]]s regler (fra [[28. februar]] [[2001]]) siger: "''Opgaver, der er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed, opnår belønning med universitetets guldmedalje. Besvarelser, der ikke anses for værdige til guldmedalje, men dog fortjener en akademisk belønning, belønnes med universitetets sølvmedalje.''" Opslag foregår i september og afleveringsfristen er normalt 15. januar det næstfølgende år.
 
==Litteratur==
*Victor Petersen: "Universitetets Arkiv gennem Tiderne" i Carl Dumreicher (red.): ''Ex Bibliotheca Universittatis Hafniensis'', København 1920, s. 65-118
 
==Eksterne henvisninger==
15.064

redigeringer