'''Mikael Bakunin''', var en russisk agitator og revolutionær, og en af [[anarkisme]]ns hovedskikkelser, (født [[30. maj]] [[1814]] i [[Torshok]] i [[Tver]] [[Rusland]] - død [[1. juli]] [[1876]] i Bern) ;
Bakunin havde sinBakunins baggrund ivar den russiske [[landadel]], og han indledte en karriere som officer, som han afbrød i [[1838]]; han studerede fra [[1841]] i [[Berlin]], [[Dresden]], [[Paris]] og [[Bruxelles]]. Her lærte han [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Hegels]], [[Karl Marx|Marx]]' og [[Joseph-Pierre Proudhon|Proudhons]] ideer at kende, og påbegyndte sit arbejde for at fremkalde en omvæltning i Rusland. Ledede [[1848]] opstanden i Dresden, hvorefter [[Østrig]] udleverede ham til Rusland, hvor han blev deporteret til [[Sibirien]]; flygtede [[1861]] (?) fra [[Amurlandet]] på et amerikansk skib til [[Japan]] og herfra via [[USA]] til [[Europa]]. Her deltog han i forskellige aktiviteter i både [[Schweiz]], [[Italien]] , [[Polen]] og i [[London]], hvor han tilsluttede sig [[1. Internationale]], hvorfra han dog blev ekskluderet i [[1872]] blev ekskluderet på grund af anarkistiske synspunkter.
