Det danske kongehus: Forskelle mellem versioner

 

== Prinser og prinsesser ==

De danske kongelige blev, efter skik og brug, gift med andre kongelige fra Europas øvrige fyrstehuse. Tit var den danske konge søn af den forrige konge, prins af Danmark eller i alt fald nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr. efter et besøg i vor del af verden, at …»ofte udpegedes der ved hvert Valg en Person fra samme Slægt, som man antog var af Guddommelig Oprindelse … en germansk Konge havde endnu en Betydningsfuld Funktion, idet han var Stammens selvskrevne Hærfører«. Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark; men her skal blot tales om de to seneste. Med kong Christian I i 1448 blev det oldenborgske kongedynasti indført i Danmark. Han var søn af grev Dietrich den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og samtidig søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik V Klipping. Kong Frederik VII var den sidste mandlige oldenborger fra Det Oldenborgske Hus, idet han ingen børn fik. Han var søn af Christian VIII og dronning Charlotte Frederikke. Tilsammen beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i Danmark i 415 år. Kong Christian IX blev så den første i Det Glyksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glyksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (en søster til kong Frederik V's dronning). Kongen nedstammede, gennem hertug Hans den Yngre, fra kong Christian III.