Katapultsæde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved PenguinBot, fjerner ændringer fra 86.52.63.71 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 6:
Senere katapultsæder anvender raketter, der har en betydelig 'blødere' acceleration (12 G), hvilket er mere skånsomt for ryggen. De fleste raketdrevne katapultsæder fungerer selvom flyet står stille på jorden, såkaldte zero-zero sæder. De aller nyeste sædetyper kan selv vurdere flyets stilling i luften og dreje raketdyserne, så katapultsædet altid flyver opad.
== I begyndelsen ==
Selvom katapultsæder oftest anvendes af jetjagere, blev de første anvendt af propeljagere. De svenske Saab 21 og de tyske Dornier Do 335 Pfeil blev drevet af skubbende propeller, der kunne skade en pilot, der sprang ud af flyet. Bofors udviklede i 1943 et krudtdrevet sæde og Heinkel udviklede et trykluftsdrevet katapultsæde samtidig med et system der bortsprængte propelbladene. Den 13. januar 1942 blev Helmut Schenk som den første reddet af sit katapultsæde. Alle tyske jet- og raketfly havde katapultsæder, dog ikke alle udgaver. De britiske [[Gloster Meteor|meteorjetpiloter]] fløj uden katapultsæde i 2. verdenskrig, da det første britiske katapultsæde først blev afprøvet i juli 1946. Planer om bortsprængning af Meteorens [[T-hale]] var langt fremme som en nødløsning.
I fly udstyret med flere raketdrevne katapultsæder affyres de enkelte sæder i en bestemt sekvens, nemlig de bageste først. Dette skal forhindre, at folk i bagsæderne forbrændes af de forreste sæders raketudstødnng. Denne fremgangsmåde forhindrer også, at katapultsæderne kolliderer med hinanden.
I fly med krudtdrevne katapultsæder er der ikke det samme problem med hensyn til forbrændinger, men alligevel er reglen som oftest, at de bageste sæder affyres først.
Det engelske firma Martin-Baker Aircraft udviklede mange katapultsæder i tidens løb og besætningsmedlemmer (fra 1946 til d.d. i alt 7276), der er reddet af et Martin-Bakersæde tilhører den eksklusive ''Ejection Tie Club''<ref>[http://www.martin-baker.com/Ejection-Tie-Club.aspx Ejection Tie Club]</ref>.
Et af de bedste katapultsæder i dag er de russiske K-36D, fremstillet af Zvezda. Små 'armlæn' fixerer pilotens arme ved affyringen<ref>[http://www.newscientist.com/article/mg14920124.300-please-keep-your-seat.html New Scientist]</ref>.
== Eksempel på udskydning ==
Line 34 ⟶ 41:
[[F-16 Fighting Falcon]] har et amerikansk raketdrevet sæde (ACES II).
== Kuriosa ==
Under [[Vietnamkrigen]] blev mange nedskudte amerikanere krigsfanger. For at undgå dette blev et katapultsæde med indbygget [[gyrokopter]] foreslået. SAVER (''Stowable Aircrew Vehicle Escape Rotoseat'') skulle efter nedskydningen udfolde tre rotorblade og en lille propelmotor skulle flyve piloten mod egne linjer. Systemet blev fundet uigennemførligt da sædet ville blive for tungt.
[[F-111 Aardvark|F-111]] er et hurtigt 2-sædet bombefly uden katapultsæder. Derimod kan hele cockpitsektionen på 1,5 tons frigøres fra flyet med raketkraft, og den daler til jorden i en 15 m stor faldskærm. Airbags (''Impact attenuation bag'') tager imod landingsstødet og flydesække tillader cockpitsektionen at flyde. Det er klart, at systemet har sine fordele, cockpitsektionen holder på varmen ved nødlanding på havet eller i polaregne, og besætningen er samlet, men også sine ulemper - det er dyrt, kompliceret og tungt. Af disse årsager har ingen af de nyeste kampflytyper (F-22, JSF, Super Hornet, etc.) da heller et lignende system installeret. Holdningen er, at et moderne katapultsæde giver de ombordværende en endog meget stor sikkerhed for at overleve en udskydning fra zero-zero til flyets max. højde og ved alle hastigheder. Skader opstået i forbindelse med en udskydning med et moderne katapultsæde er sjældne. Det 4-sædede bombefly [[B-1 Lancer|B-1]] og [[rumfærge]]n skulle have haft et lignende system, men det blev vraget af vægtgrunde.
[[XB-70 Valkyrie]] , der var prototypen på det 2-sædede mach.3 bombefly B-70, havde en kapsel til hver pilot, som man kørte sit sæde baglæns ind i, lukkede nogle muslingeskal-lignede døre og udløste udskydningsmekanismen. Der blev kun bygget 2 prototyper, inden projektet blev annulleret. Den ene prototype kolliderede med en F-104, og piloterne måtte forlade flyet. Den ene pilot omkom, da han på grund af store g-kræfter var ude afstand til at få sit sæde kørt ind i kapslen - den anden pilot blev alvorligt kvæstet, da han glemte at udløse en airbag, så hans kapsel landede meget hårdt.
I de russiske [[Kamov Ka-50|Kamov Ka-50 Black Shark]]-kamphelikoptere vil en trækraket hive piloten/skytten ud af flyet til en minimumshøjde hvor faldskærmen kan åbne sig.<ref>[http://www.zvezda-npp.ru/engl/product.html Emergency Escape Means]</ref> Zvezda K-37 kan bruges ved op til 400 km/t og sprængbolte på hovedrotorbladene frigør kort tid inden rotorbladene i samme retning, indenfor ét rotoromløb.
Kosmonauterne der fløj [[Vostok-programmet|Vostok]]-fartøjerne forlod rumkapslen i 7 km højde med katapultsædet. Det skyldtes at den ballistiske vostokkapsel landede for hårdt. Kosmonauterne var iført trykdragter og da [[Jurij Gagarin]] ikke landede i sit fartøj ville hans højderekord ikke kunnne anerkendes af FAI (''[[Fédération Aéronautique Internationale]]'') dengang. Gagarin blev derfor beordret til at lyve om at han ikke landede i kapslen.
Nogle jetbombefly har ikke katapultsæder til alle om bord. I RAF's [[English Electric Canberra|Canberra]] og V-bombefly havde kun piloterne katapultsæder - filosofien var at mens piloterne holdt flyet på ret køl kunne de andre hoppe ud af lugen i bugen. I [[B-52 Stratofortress]] vil to af besætningsmedlemmerne (navigatøren og bombekasteren) skydes ud af lemme i gulvet. Det skyldes at de sidder i etagen under cockpittet - disse sæder kræver 76 meters minimumshøjde eller at flyet er på ryggen.
Rumfærgen [[Columbia (rumfærge)|''Columbia'']] havde på sine første fem flyvninger installeret katapultsæder til pilotastronauterne. Selvom de senere blev fjernet var forstærkningerne med til at gøre ''Columbia'' tungere end de andre rumfærger.
== Kilder ==
|