Richard S. Ewell: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Sætter i FD
Linje 33:
 
== Tidlige år og karriere ==
Ewell blev født i Georgetown, et område i [[Washington, D.C.]] Han voksede op i Prince William County i [[Virginia]], og fra han var 3 år gammel på et gods nær Manassas, som i dag er kendt som "Stony Lonesome."<ref>Pfanz, p. 6.</ref> Han var den tredje søn af dr. Thomas og Elizabeth Stoddert Ewell og var barnebarn af [[Benjamin Stoddert]], den første marineminister i USA og broder til [[Benjamin Stoddert Ewell]].<ref name="Eicher">Eicher, p. 229.</ref> Han tog eksamen fra [[West Point]] i [[1840]] som nr. 13 i en årgang på 42 kadetter. Han var kendt af sine venner under navnet "Old Bald Head" eller "Baldy." Han blev udnævnt til sekondløjtnant i 1. dragonregiment og blev forfremmet til premierløjtnant i [[1845]]. Fra [[1843]] til 1845 gjorde han tjeneste sammen med [[Philip St. George Cooke]] og [[Stephen Watts Kearny]] på eskorteopgaver langs sporene til [[Santa Fe (New Mexico)|Santa Fe]] og [[Oregon]].<ref name="Fred664">Fredriksen, p. 664.</ref> I den [[Mexicansk-amerikanske krig]], hvor han gjorde tjeneste under [[Winfield Scott]], blev han anerkendt og forfremmet til [[kaptajn (militær)|kaptajn]] for udvist mod i [[slaget ved Contreras]] og [[Slaget ved Churubusco]]. Ved Contreras gennemførte han en natlig rekognoscering sammen med [[kaptajn (militær)|kaptajn]] [[Robert E. Lee]], hans senere overordnede.
 
Ewell gjorde tjeneste i [[New Mexico]] territoriet, hvor han i nogen tid undersøgte det nyanskaffede Gadsden køb sammen med [[oberst]] [[Benjamin Bonneville]]. Han blev såret i en træfning med [[apache]]indianere under [[Cochise]] i [[1859]].<ref name="Eicher" /> Mens han havde kommandoen over Fort Buchanon i [[1860]], tvang sygdom ham til at forlade Vesten, og han tog tilbage til Virginia for at blive rask.<ref name="Fred664" /> Han beskrev sin tilstand som "meget syg af [[svimmelhed]], [[kvalme]] evt., og var nu i høj grad svækket af at have haft lejlighedsvise anfald af kuldegysninger."<ref>Pfanz, p. 119.</ref> Sygdom og skader skulle volde ham mange problemer i den kommende borgerkrig.
Linje 47:
Den [[24. januar]] [[1862]] blev Ewell forfremmet til [[generalmajor]] og begyndte at gøre tjeneste under [[Stonewall Jackson]] i [[Jacksons Shenandoah kampagne]]. Selv om de to generaler arbejdede godt sammen og begge var kendt for deres verdensfjerne adfærd, var der mange forskelle i deres stil. Jackson var alvorlig og from, mens Ewell var vittig og ekstremt blasfemisk. Jackson var fleksibel og intuitiv på slagmarken, mens Ewell, selv om han var modig og effektiv, behøvede præcise instruktioner for at fungere effektivt.<ref name="Fred665">Fredriksen, p. 665.</ref> Ewell var i starten meget krænket over Jacksons tendens til ikke at holde sine underordnede orienteret om sine taktiske planer, men efterhånden tilpassede Ewell sig Jacksons metoder.
 
Ewell styrede på fremragende vis en [[division (militær)|division]] i Jacksons lille hær i Shenandoah kampagnen mod den større unionshær under generalmajorerne [[John C. Frémont]], [[Nathaniel P. Banks]] og [[James Shields]]. Jacksons hær blev derefter kaldt tilbage til [[Richmond]] i Virginia for at slutte sig til Robert E. Lee i byens forsvar mod generalmajor [[George B. McClellan]]s [[Army of the Potomac]] i [[Peninsula kampagnen]]. Ewell kæmpede bemærkelsesværdigt i [[Slaget ved Gaines' Mill]] og [[Slaget ved Malvern Hill]]. Efter at Lee havde slået unionshæren i [[Syv dages slaget]], truede Unionens generalmajor [[John Pope]]s [[Army of Virginia]] med at angribe nordfra, så Jackson blev sendt af sted for at opfange ham. Ewell besejrede igen Banks i [[Slaget ved Cedar Mountain]] den [[9. august]], og tilbage på den gamle slagmark ved Manassas kæmpede han godt i [[Andet slag ved Bull Run]], men blev såret ved [[Groveton]] og hans venstre ben blev amputeret under knæet.
 
Mens han var rekonvalescent, blev han passet af sin kusine, Lizinka Campbell Brown, en velhavende enke fra [[Nashville]] området. Ewell havde været tiltrukket af Lizinka siden sine teenageår, og de havde tidligere flirtet i 1861 og under Shenandoah kampagnen, men nu resulterede deres nære samvær i, at de blev gift i Richmond den [[26. maj]] [[1863]].<ref>Pfanz, p. 275.</ref>