Zen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sidefor (diskussion | bidrag) Slettet fejlinformation. Meditation har ikke til formål at 'åbne sind' i tilknytning til fx. kampsport. |
|||
Linje 8:
Zen opstod i Kina på 500-tallet e.kr. men er nu mest udbredt i Japan. Zen-buddhismen kom til Kina med Boddhidarma, den femte patriark. Han var sendt ud fra Indien for at sprede Buddhas lære, og den gren Buddhismen han her spredte har senere udviklet sig til Zen-buddhismen.
Zen-buddhismen er ikke væsentligt forskellig fra de andre retninger (fx under Theravada-buddhismen, som er meget udbredt i fx Thailand) når det gælder indholdet, men den bruger flere og andre metoder. Meget kendt er den japanske koan-praksis, hvor en elev får et umuligt tanke-eksperiment, som har til formål at bryde den lineære tænkning og åbne for ren erkendelse. Et eksempel kan være 'Lyden af kun en hånd, der klapper' eller 'hvad er sindet'. Essensen er, at man tvinger hjernen til at tænke over egen-eksistensen, som i sidste erkendelsestrin er helt tom. Denne tanke er central for Zen-buddhismen, og er kendt som 'tomheds-dokrinen' eller 'doktrinen om ikke-sind'.
Zen-buddhisme er mere praktisk end fx den Tibetanske buddhisme. Herved menes, at der fokuseres mindre på skrifterne, men derimod i at opleve sindet som det virkelig er. Og eftersom virkeligheden hverken er logisk eller lineær kan man alligevel ikke læse sig til denne erkendelse, så det led kan man lige så godt springe over og i stedet gå i gang med at opleve (meditere). Selvom meditationen ofte forbindes direkte med at sidde med krydslagte ben og være helt rolig, lægger Zen vægt på, at meditation er en sindstilstand, og altså ikke betinget af en fysisk sidde-positur. Den krydslagte stilling har
Der er to former for meditation; shamatha og vipassana (indsigt). Shamatha har til formål at gøre den mediterende 'one-pointed', eller sagt på en anden måde simpelthen at opøve evnen til at fokusere 100% klart på et objekt - fx åndedrættet. Vipassana meditationen derimod fokuserer på at erkende virkeligheden/sindet som det er. Tanken er, at det er umuligt at erkende virkeligheden som den er, hvis man ikke har et minimum af one-pointedness. Derfor følges de to typer meditationer oftest ad - med størst fokus på shamatha-delen. Ganske kort fortalt handler det simpelthen om at fokusere på åndedrættet. Her opfattes alle distraktioner som noget, der skal undgås, og man henleder derfor løbende sin opmærksomhed på åndedrættet, når det glider væk.
| |||