Flerpartisystem: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 3:
==Typer af flertalssystemer==
Listen er ikke udtømmende, i det der findes mange varianter af de forskellige systemer. Her er kun i grove træk de mest kendte.
 
{| border="0" width="60%"
===Forholdstalsvalg===
|-
|colspan="2" | '''Tabel 1. Oversigt over lande med flerpartisystemer.'''
|-
|colspan="2"|
----
|-
|width="20%"| ''System''
|width="20%"| ''Beskrivelse''
|-
|colspan="2"|
----
|-
|style="vertical-align: top;" width="10%"|
Forholdstalsvalg
|style="vertical-align: top;" width="50%"|
Det basale princip bag forholdstalsvalg er at alle [[vælger]]e skal have mulighed for at blive repræsenteret, samt at alle politiske grupper fortjener repræsentation i parlamentet i forhold til deres styrke. Det styrker med andre ord fair repræsentation. Antallet af [[mandat]]er i et [[valgdistrikt]] kan være alt fra få til flere. Hvis et parti modtager 10 procent af stemmerne i et distrikt med ti mandater, vil det få en plads. Et parti med 50 procent af stemmerne vil da få fem mandater etc. Dette partisystemer fremmer mange ofte små partier.<ref>http://www.mtholyoke.edu/acad/polit/damy/BeginnningReading/howprwor.htm</ref>
 
|-
===First past the post (FPTP)===
|style="vertical-align: top;" width="10%"|
First past the post (FPTP)
|style="vertical-align: top;" width="50%"|
Under FPTP valgsystemet er der kun et mandat per [[valgkreds]]. Det betyder, at det parti som får flest stemmer, får mandatet. Det dermed også den konsekvens, at der er mange stemmer, som spildes. Endvidere kan der være forskellige flertalsregler. Et eksempel på en sådan er "simpelt flertal", som siger, at det blot drejer sig om at få mere end den, som har fået næstflest. Denne type partisystemer fremmer få store partier med nær kontakt til sin kreds.<ref>http://news.bbc.co.uk/news/vote2001/hi/english/voting_system/newsid_1173000/1173697.stm</ref><ref>www.ksl.edu.np/ca/students_article/krishna_suwal_fptp.pdf</ref>
 
|-
''Synonymer: Simple majority voting, flertalsvalg, relativt flertal, vinderen-tager-det-hele''.
|colspan="2" |
----
|}
 
==Oversigt over lande med flerpartisystemer==
Line 100 ⟶ 82:
Partisystemet har stor betydning for den måde for den førte politik. Imidlertid er det ikke kun partisystemet, som har en betydning. Det har kravet om positiv eller negativ [[parlamentarisme]] også. Positiv parlamentarisme er kravet om, at der skal være et flertal i parlamentet bag en given regering<ref>http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=99219</ref>. Det modsatte gør sig gældende i forbindelse med negativ parlamentarisme, som foreskriver, at der ikke må være et ''flertal'' mod en regering<ref>Se forrige fodnote.</ref>. Det betyder, at når konsekvensen af partisystemet skal forstås, så er det vigtigt at tage det parlamentariske system i betragtning.
 
I Danmark findes der er et flerpartisystem med negativ parlamentarisme. Det betyder, at dansk politik typisk er præget af svage regeringer med ustabile flertal bag sig. Denne type regeringer betegnes mindretals- eller koalitionsregeringer. Lande som England og USA vil typisk have regeringer, der er baseret på et flertal<ref>Om USA kan dette kun antages idet regeringen er baseret på en udnævnelse af præsidenten. Hvis de havde parlamentarisme og ikke [[præsidentialisme]], ville de have en flertalsregering idet deres system fremhæver få partier - typisk to.</ref><ref>Se tabel toet.</ref>. Regeringspartiet behøver med andre ord ikke søge nogen koalition.
 
==Fodnoter==