Louise von Plessen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Slægten Scheel-Plessen
Linje 4:
Hun opvoksede det meste af sin barndom i fødebyen Wien, hvor hendes mor døde i [[1732]], kun 35 år gammel. Senere boede Louise i kort årrække hos en moster, der var stiftsdame og bosat på [[Vallø]] Slot, inden hun som 15-årig blev hofdame hos Dronning [[Sophie Magdalene]]. I [[1744]] ægtede hun major [[Christian Sigfred von Plessen (f. 1716)|Christian Sigfred von Plessen]] til [[Glorup]], der var ni år ældre end hende selv. Louise hed derefter officielt '''Louise Scheel von Plessen'''. Efter han indstillede sin militærkarriere, blev han amtmand over København i [[1750]] og siden deputeret for finanserne. Parret modtog af dronningen ordenen [[l'union parfaite]]. C.S. von Plessen døde i [[1755]] og gjorde Louise til enke i en alder af 30 år. Hun giftede sig ikke igen og ægteskabet var barnløst.
 
Efter ægtemandens død flyttede Louise ind i det [[Odd Fellow Palæet|Berckentinske Palæ]] i Bredgade og boede her hos sin far, der i [[1750]] var blevet ophøjet til greve, indtil dennes død i [[1758]]. Hun arvede faderens ejendomme og betydelige formue, men trak sig tilbage på landstedet Kokkedal (i dag kendt som [[Kokkedal Slot (Nordsjælland)|Kokkedal Slot]]) mens palæet i Bredgade blev lejet ud til [[H. C. Schimmelmann]] og senere solgt til ham i [[1761]].
 
I [[1766]] lod hun sig modstræbende overtale til at vende tilbage til hoffet - som overhofmesterinde for [[Christian 7.]]'s unge dronning, [[Caroline Mathilde]]. Louise von Plessen var en dannet og ordentlig kvinde og kunne ikke forlige sig med det kaos, der herskede hos Christian den 7.'s hof med hor, druk og orgier. Kongen selv var på det tidspunkt en flittig gæst blandt byens ludere, heriblandt [[Støvlet-Katrine]]. Louise von Plessen søgte at skåne Caroline Mathilde, der endnu kun var et stort barn, for denne uorden - og blev senere beskyldt for bevidst at have holdt kongen og dronningen adskilt og dermed have bidraget til ufreden mellem de to ægtefolk.
Linje 10:
De adelspersoner som følte sig tilsiddesat af det kaos, der herskede under Christian den 7. fandt i Louise von Plessen et naturligt samlingspunkt. Hofsnoge og intrigemagere blev bange for den magt hun kunne få sammen med dette selskab og igennem dronningen. I 1768 blev hun af kongens magtfulde yndling grev [[Frederik Vilhelm Conrad Holck]] tvunget til, uden varsel, at forlade sin stilling og København - uden dronningens vidende. Kort efter blev hun beordret til også at forlade landet. [[Margrethe von der Lühe]], grev Holcks søster, blev i stedet dronningens overhofmesterinde.
 
Hun tog bolig i [[Celle (Tyskland)|Celle]] i [[Hannover]], hvor hun holdt et stort hus. I tiden efter hendes forvisning nedskrev hun nogle kortfattede erindringer om sin tid ved hoffet, "Mémoire de la cour de Danemark", som senere er udgivet. I [[1771]] blev hun den første modtager af den nystiftede Mathilde-orden og bar dermed hele to ridderordener - hun og Caroline Mathilde opretholdt et livslangt venskab, også efter Louise von Plessens landflygtighed.
 
Senere ville skæbnen, at Dronning Caroline Mathilde også skulle blive forvist til Celle i kølvandet på [[Johann Friedrich Struensee]]s fald. Caroline Mathilde tog ophold på slottet i byen og således blev de to forenet igen i [[1772]]. Caroline Mathilde døde imidlertid kun få år efter, den 10. maj [[1775]] - knap 24 år gammel - efter et slemt tilfælde af skarlagensfeber.