Skattestoppet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
3F (diskussion | bidrag) Opdatering af artikel |
|||
Linje 3:
* Ingen skat eller afgift må sættes op.
* Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. [[moms]]en, bliver procenten ikke sat op.
* Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. [[benzin]]- og [[dieselolie|diesel]]afgiften, sættes kronebeløbet ikke op.
* Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.
* Der lægges et loft over det krone-beløb, som boligejeren betaler i [[ejendomsværdiskat]]. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.
Linje 11:
== Kritik af skattestoppet ==
I takt med at den offentlige gæld eksploderede, valgte en række institutioner den 17. april 2010, at gå frem med kritik af skattestoppet - deriblandt både [[OECD]], [[vismændene]] og meget utraditionelt [[Nationalbanken]].
Direktør [[Nils Bernstein]] sagde: "Hvis man ikke er i stand til at realisere planen, er det svært at se, hvordan man kan komme videre med skattestoppet i sin nuværende form. Der er et ubændigt pres på de offentlige udgifter, og følger man med i den politiske debat er det ikke mindre udgifter, der præger dagsordenen".
[[OECD]]s direktør og vicecheføkonom Jørgen Elmeskov betragtede skattestoppet som et onde:
"Det betyder ikke, at skattetrykket i Danmark skal op, for det er allerede højt i international sammenhæng. Men der skal finde en opstramning sted, og det skal være på udgiftssiden. Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, om skattestoppet i sin nuværende form er ideelt. Det er vores bekymring, at det medfører en forvridning i skattetrykket".
Dagen efter offentliggjorde [[Socialdemokraterne]], at de ville bryde med skattestoppet. Helle Thorning-Schimdt sagde, at "pengene fra øgede de skatteindtægter skal bruges til at undgå store besparelser på velfærden.
Udmeldingen kom op til [[KL]]s kommunalpolitiske topmøde i Aalborg <ref>http://www.kl.dk/Artikler/69339/2010/03/KL-holder-Kommunalpolitisk-Topmode/</ref>, hvor venstremanden, den afgående KL-fomand, [[Erik Fabrin]] roste udspillet:
"Deres tanker om at lave flerårige aftaler, synes jeg, er interessante. Det giver os en længere planlægningshorisont og dermed mulighed for at disponere mere langsigtet end i dag. Så det er en interessant mulighed".
På samme møde anklagede han regeringen for at være naiv:
Linje 28:
"Regeringen skal bakke os op. Både i ord og i handling. Kommunerne kan ikke både lægge ryg til projekter, der skal gøre Danmark til verdensmester i en række velfærdsdiscipliner, og samtidig blot få at vide, at 'der er penge nok til det hele. Bare vi graver dybt nok ned i maskinrummet, finder vi guldet'. Det er for naivt. Og det er signalforvirring. For der er ikke penge nok. Og der kommer ikke flere penge til bedre velfærd, så længe krisen kradser. Hverken til ældre, de yngste, skolebørn, handicappede, svage sociale grupper, biblioteker, kultur, veje, natur eller miljø." <ref>http://politiken.dk/politik/article927001.ece</ref>
Uanset, fastholdte regeringen dog skattestoppet: "Skattestoppet er en del af fundamentet under den her regering. Og det bliver der ikke pillet ved", sagde [[statsminister]] [[Lars Løkke Rasmussen]].
=== Konsekvenser ===
| |||