Theodor Herzl: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjerner ekstra sortering (ikke nødvendig når der er en FD)
korrektur
Linje 3:
'''Theodor Herzl''' (eller Herzel) ([[2. maj]] [[1860]] - [[3. juli]] [[1904]]) var en [[østrig]]sk [[jøde|jødisk]] [[journalist]], som grundlagde den politiske [[zionisme|zionistiske]] bevægelse.
 
Theodor er født i [[Budapest]] i [[Ungarn]] og voksede op i ånden af den tysk-jødiske brydningstid, som kaldes [[Haskalah]]. Familien flyttede til [[Wien]] i [[1878]] og i [[1884]] opnåedeblev han endr. [[doktorgrad]] inden for [[retsvidenskab|juraen]]jur. Han arbejdede i en kort periode i retten i Wien og [[Salzburg]], men forlod retssystemet og blev dramatiker og journalist.
 
Herzl oplevede [[antisemitisme]] på [[universitet]]et i Wien i [[1882]] og senere fra [[1891]], da han opholdt sig i [[Paris]] som korrespondent for en liberal avis i Wien. Indtil dette tidspunktda betragtede Herzl det jødiske problem som et socialt problem, og han skrev et drama ([[1894]]), der afviste assimilation og omvendelse som en løsning på problemerne. Han håbede, at stykket kunne skabe diskussion og føre til en løsning baseret på fælles tolerance og respekt mellem kristne og jøder.
 
I 1894 dækkede han [[Dreyfus-affæren]] i Paris for avisen. Kaptajn [[Alfred Dreyfus]] var en fransk-jødisk officer i den franske hær, der var anklaget for forræderi. Herzl oplevede den kraftige antisemitiske stemning i Paris, hvor pøblen råbte ''"død over jøderne"'', og sagen medførte en storm af antisemitisk propaganda i Frankrig. Det overbeviste ham om, at den eneste løsning på problemet var en masseudvandring til et område, som jøderne kunne kalde for deres eget land. Han konkluderede, at antisemitismen altid vil være der. Nyere forskning synes dog at vise, at den antisemitiske demagog [[Karl Luegers]] succesfuldefremgangsrige anti-jødiske kampagner havde afgørende indflydelse på Theodor Herzl.
 
I 1896 udgav Herzl bogen ''[[Der Judenstaat]]'' (Den jødiske Stat)og skrev, at jøder kun kan opnå accept i verden, hvis de er en nation og et folk, og at løsningen på antisemitismen er oprettelsen af en jødisk stat. Han så det jødiske spørgsmål som internationalt, og at det skulle afklares internationalt. Han foreslog forskellige måderformer tilfor aten realisere den jødiskejødisk stat, og han forestilledes sig, at den skulle være en moderne stat baseret på oplysningstidens europæiske idealer og ikke en religiøs stat.
 
I bogen ''[[Altneuland]]'' (Gammelt nyt land) fra 1902 forestillede Herzl sig den jødiske stat som et socialistisk paradis i Det Hellige Land (''Eretz Israel''), og han beskrev i detaljer, hvordan den jødiske stat skal se ud. Bogen fik stor betydning for mange europæiske jøder og blev symbol på zionismens visioner om Det Hellige Land Israel.
 
Herzls ideer blev mødt med stor begejstring af især de østeuropæiske og russiske jøder. Trods antisemitismen var de fleste vesteuropæiske og amerikanske jøder tilfredse med de borgerrettigheder, de havde opnået.
 
[[Fil:Herzl-balcony.jpg|thumb|200px|Theodor Herzl læner sig ud over balkonen ved kongressen i Basal, SchweizBasel.]]
Den første internationale zionistiske kongres åbnede i august [[1897]] i [[Basel]] i [[Schweiz]], og Theodor Herzl blev valgt som den første præsident. Formålet var at samle jøderne i et fælles arbejde for at få oprettet en jødisk stat i Israel, og resultatet blev [[WZO]] (World Zionist Organization). Herefter blev kongressen afholdt hvert år.
 
Den politiske zionisme var født. Herzl brugte resten af sit liv på at rejse rundt i mange lande og mødes med statsoverhoveder for at vinde deres støtte politisk og økonomisk for hans drøm om en jødisk stat. Herzl døde i 1904 i Wien af lungebetændelse og overanstrengelse. Hans jordiske rester blev i [[1949]] ført til et bjerg i Jerusalem, der blev opkaldt efter ham: Mount Herzl.
 
Herzl var ikke var den første med drømmen om Israel; på hans tid var en del jøder rejst tilbagetil Det Hellige Land. Men Herzl var den første, der forsøgte at virkeliggøre drømmen, og han fik sat spørgsmålet om det jødiske folk på den internationale dagsorden.
 
Den zionistiske bevægelse voksede langsomt og udviklede sig i tre retninger: 1. Den socialistiske zionisme (opdyrkning af jorden, kibbutzer), 2. den religiøse zionisme (rabbinere, forberedelse til Messias's komme) og 3. den kulturelle zionisme (jødisk hjemland, spirituelt og kulturelt center for jødedommen).