Ludvig Helveg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Sætter i FD ; kosmetiske ændringer |
m →Opvækst og uddannelse: Flertydig WL: Nørrebro ved brug af AWB |
||
Linje 10:
Da han i foråret [[1844]] var vendt tilbage til [[København]], overtog han, i begyndelsen i forbindelse med [[Anton Carl Emil Christiani]], ledelsen af de gudelige forsamlinger, som [[Jacob Christian Lindberg]], der netop da gik ud som præst, havde holdt hver søndag aften, navnlig for at modarbejde [[baptisme]]n. Københavns konvents arbejde på sSamlingen af en ny salmebog vakte hans opmærksomhed for vore gamle salmer, og sammen med sin ven [[Carl Joakim Brandt]] udgav han ''Den danske Salmedigtning'' ([[1846]]-[[1847|47]]), hvis 2 bind ikke alene indeholder en salmeanthologi, men desuden biografiske oplysninger om forfatterne. Kort efter afslutningen af dette arbejde gjorde han et forgæves forsøg på at vinde den teologiske [[licentiatgrad]] ved en [[eksegisme|eksegetisk]] undersøgelse: ''Om Troen og Guds Ord'' (trykt i [[P.C. Kierkegaard]]s ''Fortsættelser fra Pedersborg'' II), og i flere år afløste den ene skuffelse den anden.
Et håb om at opnå et teologisk lektorat ved [[Universitetet i Oslo|Christiania Universitet]] brast (1847), da [[C.P. Gaspari]] trådte frem som medbejler til pladsen. Da han søgte embedet som diaconus i [[Aabenraa]] (1850), blev [[Albert Leth]] foretrukket ved valget, og da han ([[1852]]) konkurrerede om en professorpost i kirkehistorie ved Universitetet, gik [[Johan Frederik Hagen]] af med sejren. Efter konkurrencen om professoratet rejste han ved en artikel i ''[[Berlingske Tidende]]'' (1852, Nr. 232) Spørgsmålet om hovedstadens forsyning med flere kirker og præster, og da der siden blev nedsat et udvalg til opførelse af en ny kirke på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] ([[Sankt Johannes Kirke (Københavns Kommune)|Johanneskirken]]), var han i begyndelsen medlem af dette, men han trak sig snart tilbage, "fordi han ikke vilde have Skin af selv at ville skabe sig en Præstestilling".
Hans ønske om en præstegerning i København blev dog ikke opfyldt hverken før eller efter Johanneskirkens opførelse. [[1857]] blev han kaldet til residerende kapellan ved [[Sankt Knuds Kirke (Odense)|St. Knuds Kirke]] i Odense samt præst ved
== Kirkehistoriker ==
| |||