Gammeltorv (København): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
m Flertydige WL: Rådhuspladsen → Rådhuspladsen (København), Vesterport → Vesterport (København), C.F Hansen → C.F. Hansen (arkitekt) |
||
Linje 3:
'''Gammeltorv''' er det ældste torv i [[København]] og er placeret centralt i [[Middelalderbyen]]. Ved siden af Gammeltorv ligger [[Nytorv]], og de udgør tilsammen et stop i [[Strøget]]s forløb.
København begyndte som en landsby på en lille bakke mellem det nuværende Gammeltorv og [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] med [[Vestergade]] som den vigtigste færdselsåre. Man mærker stadig, at Gammeltorv skråner. Området var sumpet, og de, der boede nede ved nutidens [[Strædet]], hvor kystlinien oprindeligt lå, måtte anlægge [[dige]]r rundt om huse og [[brønd]]e, da der ellers trængte [[saltvand]] ind. Lidt vest for Gammeltorv, omtrent under den nuværende Exalon bar, lå [[Sankt Clemens]]-kirken. <ref>Peder Bundgaard: ''København - du har alt'' (s.11), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref>
Gammeltorv formodes at være grundlagt i begyndelsen af 13.årh som et led i [[Absalons]] byudvidelse.
I tidlige tider foregik retsmøder under åben himmel på Gammeltorv ledet af byfogeden.
Indtil [[Christian d. 4]] besluttede at modernisere rådhuset og rydde bebyggelserne i området bag og omkring rådhuset, hvor blandt andet stadens avlsgård lå og anlægge et nyt torv, [[Nytorv]], var det ligeledes på Gammeltorv, at kriminelle fik eksekveret deres dødsstraf i form af halshugning eller brænding på bålet, mens hængning foregik uden for [[Vesterport (København)|Vesterport]], hvor galgen var opstillet.
På grund af rådhusenes placering er det således, at alle gadenumre i København starter i den ende, der er tættest på Gammeltorv.
Rådhuset brændte ned under [[Københavns brand i 1728]] og [[Københavns brand i 1795]], og arkitekten [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F Hansen]] fik til opgave at bygge et nyt råd- og domhus på Nytorv, dér hvor [[vajsenhuset]] havde stået. Kronprinsen, den senere [[Frederik d. 6]], lagde den første sten den 28. september 1805, og i 1808 stod bygningen klar. Resultatet blev den [[nyklassicistiske]] bygning, som i dag fungerer som [[Københavns byret]].
I [[1749]] rejste [[Københavns Magistrat]] et ottekantet ærestempel for at fejre den [[oldenborgske kongeslægt]]s 300-års jubilæum. Templet er gengivet på et stik af [[Jonas Haas]].
| |||