Albertus Mathiesen: Forskelle mellem versioner

Om Albertus Mathiesens herkomst, uddannelse og tidlige år vides intet. Navnet tyder på, at han har været dansk af fødsel. [[1650]] ansattes han som kgl. bygmester ([[bestalling]] [[8. februar]]) og kom herved til at lede opførelsen af et par hovedværker inden for dansk arkitektur. [[1657]] var han beskæftiget ved arbejderne i dronning [[Sophie Amalie]]s lysthave uden for Vesterport, og det er sandsynligvis Albertus Mathiesen, der har givet udkast til selve lystslottet [[Sophie Amalienborg]], hvis store hus dog først opførtes efter hans død. [[1663]] byggede han et lysthus i [[Rosenborg Have]], til hvilket en tegning (i Samlingen af Arkitekturtegninger) muligvis skal henføres. For [[Frederik III]] opførte han på [[Slotsholmen]], hvor [[Christian III]]'s tøjhus havde stået, fra [[1665]] den store bygning til Feltartilleriet, [[Det Kongelige Bibliotek]] og [[Det Kongelige Kunstkammer]] (nu ombygget og indrettet til [[Rigsarkivet]]). [[1666]] opførte han - sikkert efter [[Hans van Steenwinckel den yngre]]s tegning - spiret på [[Kunsthallen Nikolaj|Sankt Nikolai Kirke]], der blev rekonstrueret af [[Hans Christian Amberg (arkitekt)|H.C. Amberg]] i en mere solid udformning [[1908]]-[[1910|10]]. Desuden er hans navn knyttet til et par mindre arbejder (den enkle [[Rødovre Kirke]] 1664), istandsættelser og vurderingsforretninger. [[1669]] fik Hans van Steenwinckel den yngste overdraget bestallingen efter ham.